Ung iraker begik selvmord!
Jeg besøgte ham sammen med hans ven i kapellet. Vi bad en bøn for ham og holdt ham i hånden.Han var kold. Han hed Firas og var født og opvokset i Irak. Flygtede til Østrig, hvor han blev nægtet asyl. Kom til Danmark, da hans forlovede bor her. Blev også nægtet asyl i Danmark. Blev anholdt af politiet i Ålborg, indsat i arresten og skulle tvangsudflyves den følgende dag. Firas var i færd med at lære dansk.
Ønskede at uddanne sig og finde arbejde i Danmark og stifte familie. Han var en almindelig, velfungerende ung mand på 27 år. Han skulle med vold smides ud af det såkaldt humane Danmark, men den trumf skulle myndighederne ikke få!
Firas tog sagen i egen hånd og hængte sig i tv-ledningen i arresten!
Presset var for stort, ingen ville have ham undtagen hans forlovede, og hun måtte heller ikke få ham.
Firas kom ud af landet, men i en kiste. Det humane Danmark ville ikke give ham asyl.
Ære være Firas minde.
pastor Benny Blumensaat,
Kirkegade 58,
6700 Esbjerg