Debat

Troen kommer af det, som læses!
„Sætningen ramte mig“ eller „ordene sprang frem“ eller „bogstaverne lyste op“.
Sådanne udtalelser findes i mange af de ældre beretninger om menneskers omvendelse og deres liv med Gud. I Bibelen står, at „troen kommer af det, som høres“ – men hvis forkynderen ikke selv i hjertet brænder for Jesus Kristus og andre menneskers frelse og forkynder derefter, så virker det „hørte“ heller ikke „glad tro“ eller „forargelse og modstand“, men er tomt for Ånd og liv.
Tidligere vækkelsers redskaber, bl.a. forkyndere som Moody, Spurgeon, Finney, Hallesby, Sundar Singh, Chambers, Rosenius, Frank Mangs, Vilhelm Beck og mange andre, har alle udgivet forskellige bøger, hvor „troen kan komme af det, som læses“, da der oftest er stor dybde og Ånd og liv i forkyndelsen i de ældre bøger, hvoraf de fleste idag kun findes antikvarisk.
„Kristen tro“ er nemlig et valg – enten vælger du at tro på Jesus Kristus som din Herre og frelser – hvis ikke du gør det, så har du valgt forkert – der findes ingen neutral mellemvej.
Svend Jensen
Navervej 9
Ikast

Krig er en nødvendighed
Når man har fulgt den offentlige debat i aviserne gennem 25-30 år, er man gang på gang stødt på Henning Sørensens navn. Han har to kæpheste, som han jævnligt trækker af stalden og rider helt ubehersket: Afholdssagen og pacifismen. Argumenterne er de samme hver gang, nye vinkler at se tingene på forekommer aldrig, heller ikke i hans indlæg i dette blad i sidste uge, hvor det gælder pacifismen.
Den unge danske soldats tragiske død i Irak for terroristhånd får den fredselskende skraldemand i Grenå til endnu en gang at trykke på automatpiloten og lire den sædvanlige lektie af om „den militarisme, der siden Anden Verdenskrig efterhånden har gennemsyret hele vores før så fredelige folk.“ Det var ellers en påstand, der vil noget! Jeg oplever just ikke Danmark som én stor kaserne med kommandoråb og støvletramp – men det bliver værre endnu: „At kirken gennem feltpræsteordning og soldaterhjem har ladet sig spænde foran militarismens
vogn, gør kun udviklingen
endnu mere tragisk.“ Uha, uha!
Invasionen fjernede Saddams voldsstyre og skabte fredeligere tilstande i Irak. Den gjorde endda landet sikrere end turistparadiset Sydafrika, selvom Irak fortsat er præget af betydelig terror. Danmark er med til at skabe et levedygtigt demokrati i Irak, og det er jeg som dansker stolt over. (Forkortet red.)
Uffe Nissen
Chr. Lehns Vænge 19
Odense N

Norsk svigt 2
Ved valget i september 2005 blev Norges Kristeligt Folkeparti halveret.
Når noget sådant sker, må der være væsentlige grunde dertil, ikke bare vælgernes manglende forståelse, men internt svigt.
Jeg påpeger, at hovedårsagen er, at statsminister Bondevik i bred forstand nægtede at gøre en åndelig og kulturel forskel præcis der, hvor han var valgt til at gøre en forskel.
Læserbrevsreaktionen er, at man benægter problemet. Dette er en ikke ukendt stikken hovedet i busken reaktion.
Jeg bemærkede, at Norsk TV’s kommentatorer på valgaftenen sagde, at tilbagegangen skyldtes: „at KRF var løbet tom for mærkesager“ og derfor blot sad i regeringen og var neutale administratorer. Det er jo en anden måde at sige det samme på, som jeg har fornemmet. ( Og som de norske vælgere har fornemmet).
Løber et kristent parti, der vil gøre en forskel i vores samfund, der gerne vil løsrive sig fra kristen tro, kultur og lovgivning, nogensinde tom for væsentlige politiske indsatsområder?
Nej, selvfølgelig ikke!
Men når man sidder og er blevet lunken, humanistisk religionsneutral og ikke vil gøre nogen forskel, ja, så sker det, at man løber tør for kristen inspiration i den praktiske politik.
Og det var, hvad der skete i Norge.
Og denne beklagelighed fjernes ikke ved at benægte den.
Niels Erik Søndergård
Rasmus Rasks Alle 95
5250 Odense SV