Børnecampingvogn giver vækst, plads og tæt fællesskab. Børnekirke i hulen
Udsagnet: Vi har da ikke plads til børnene i vores middelalderkirker, provokerede den vestjyske sognepræst Carsten HoffmannLandsbysogne har købt en gammel campingvogn, ladet børnene udsmykke den og bruger den nu til Børnetræf ved gudstjenesterne udenfor de gamle middelalder-folkekirker i Vestjylland.
Da Carsten Hoffmann for få år siden blev sognepræst i de tre landsbysogne Ølby, Asp og Fousing mellem Struer og Holstebro i det gæve Vestjylland, manglede der noget. Der kom da børn i kirke, men det eneste tilbud til dem under prædikenen i gudstjenesten var, at de kunne sidde og kigge ind i en kalket væg i en time i de smukke middelalderkirker.
Den unge sognepræst sendte et budskab ud i lokalsamfundet om, at det er vigtigt, at vi får det usynlige skilt Uegnet for mindre børn ned over kirkerne. Og så fik han en idé:
– Idéen opstod i mit hoved lidt provokeret af, at nogle gik rundt og sagde, at vi havde middelalderkirker, så derfor kunne vi ikke have noget for børnene, fortæller sognepræst Carsten Hoffmann.
– Vi har et koldt og klamt våbenhus, som det ikke er rart at lave noget i for børnene. Så jeg opfordrede menighedsrådet til at vi vendte spørgsmålet rundt: børnene skal være her og skal have en god oplevelse af det. Hvordan kan det lykkes? Kort efter kom idéen med at indkøbe en campingvogn, og menighedsrådet bakkede 100 % op. Alle tre menighedsråd var enige og har investeret, betalt og velsignet projektet. I alt en investering på 5-10.000 kr.
Det var vigtigt for præsten at købe en billig campingvogn, der kunne tåle, at der blev spildt saftevand og tabt en malerpensel. Så blev der sat varme i den.
Det, der solgte projektet lokalt, var at den lokale folkeskoles 3. klasser blev involveret. De skulle male Børnetræf-vognen, så den ikke bare var en kedelig campingvogn, men deres udsmykkede kirkehule. Den lokale malermester sponsorerede maling, og så gik eleverne i gang med at male bibelske motiver på den.
– Nu ligner den noget, der er hældt ud fra Christiania, fortæller sognepræsten og fortsætter: Det vækker gevaldig opsigt, når den triller rundt i sognet. Måske synes vestjyderne, det var lidt specielt i starten. Men i dag er alle enige om, at dette er en alle-vinder situation.
– Vi kan helt konkret mærke, at der kommer mange flere børn i kirke. Nu kan far og mor sidde roligt med hinanden i hånden inde i kirken og lytte til præstens prædiken. Endnu flere børn lærer at komme og gå i kirke. De er med til første del af gudstjenesten og nadveren til sidst, hvor man bevæger sig og smager og lugter. Under prædikenen er der ro, for børnene er til børnetræf.
– Jo, vi kunne da godt have valgt at bygge et dyrt sognehus til flere millioner, men børnene synes, det her er meget sjovere. De er i deres egen hule, understreger den unge præst.
– Der er godt nok ved at være lidt trangt i campingvognen, så de ældste må sætte sig ind først, og så kommer de små ind på skødet af dem. Så det næste, man taler om nu, er, at vi måske skal købe en skurvogn. Alle har jo næsten en traktor herude, så det er ikke noget problem at komme rundt med en skurvogn, fortæller Hoffmann.
I to af landsbyerne er søndagsskolen desværre gået ned, men nu er campingvognen blevet kirkens nye børnetilbud.
– I starten var jeg bange for at Børnetræf ville modarbejde den 125-årige søndagsskole her i byen, som har en sund og stærk identitet i lokalsamfundet. Men rent faktisk har det fået den funktion, at der er kommet endnu flere i søndagsskole! Vi har nemlig lavet en ordning, så der ikke er søndagsskole den søndag, hvor der er højmesse kl. 10 i kirken, fortæller Carsten:
– Rent faktisk kommer der nu endnu flere i søndagsskole, fordi campingvognen skaber kontakt med andre mennesker, end dem der normalt kommer i kirken. For eksempel får dåbsforældrene og deres gæster mere ro, når de er i kirke. Ude til børnetræf får deres børn og de andre børn, der ikke plejer at komme i kirke, en fornemmelse af, at det her er egentlig sjovt.
– Tricket er, at vi har tre landsbykirker. Campingvognen står i en lade, og tre forskellige voksne har ansvaret for, at den altid er klar ved den kirke, hvor der er gudstjeneste kl. 10, fortæller den vestjyske præst.
Det har været meget vigtigt for Carsten, at han kun var med til at sætte projektet i gang.
Præstekonen Lone sørger for de forskellige ressourcer er klar til den enkelte søndags tekst. Så er det lettere at gå ind i for den enkelte medarbejder, og børnene oplever, at der er et forløb i undervisningen. 16-17 børneforældre skiftes til at stå for opgaverne i Børnetræf-vognen to og to sammen. En står for forkyndelsen og en anden kan hjælpe med de praktiske ting, toiletbesøg osv.
– Når det er uddelegeret, betyder det, at den dag vi ikke er her mere, vil Børnetræf fortsætte, fordi opgaverne er organiseret og folk har ejerskab. Det virker bare, slutter Carsten Hoffmann.
