Kunstmuseums-jul på SMK
Statens Museum for Kunst holder for sjette gang en julegudstjeneste den 18. december kl. 15. Det er denne gang med sognepræst Flemming Pless.
Med museumsgudstjenester er det museets ønske at knytte bånd mellem troen og kunsten ved at pege på det religiøst sanselige i kunsten ud fra den erkendelse, at en meget stor del af kunsten henter sin inspiration fra et religiøst univers. Den billedlige kunst – før som nu – udtrykker ofte en religiøs søgen i mennesket og en trang til at fatte det guddommelige.