Velkommen til fest
Jeg skynder mig tit hjem, når jeg har inviteret gæster til middag! Jeg kan lide at dække et pænt bord og pynte det med blomster, lys og servietter.
Jeg kan også godt lide, at der er en dejlig duft af mad i hele huset, når gæsterne træder ind ad døren. De skal føle sig godt tilpas og mærke, at de er velkomne.
Kort før sin afrejse sagde Jesus til sine disciple: – Nu tager jeg hjem. Men gør jer ingen bekymringer. Når alt er klar, kommer jeg igen og henter jer.
Tænk engang! Hvis Jesus allerede for 2000 år siden gik i gang med at forberede en fest til os, må han da snart være færdig, eller? Hvad øjeblik det skal være, kan han kalde:
– Kære børn, kom hjem. I er velkomne. Lad os feste!
I 2001 stod jeg på tærsklen til det hus. Følgerne efter en ulykke svækkede mig oven i min i forvejen alvorlige sygdom. Vores læge nævnte forsigtigt, at jeg nok hellere måtte få ordnet min sidste vilje.
Fordi jeg vidste, hvor det bar hen, bad jeg min mand om at læse noget for mig om himlen. Han skaffede flere bøger frem, og vi gennempløjede Bibelen for stof om himlen. Hver aften læste han højt for mig. Med tiden blev jeg så bekendt med dette ukendte land, at jeg tænkte: – Når jeg kommer dertil, er der bestemt meget, jeg kan genkende – og siden da har evigheden været mit yndlingstema.
Vi har sikkert alle en drøm om, hvordan det ideelle hjem skal se ud. Et hjem fuldt af kærlighed, glæde og tilgivelse, med en stor familie og tid sammen. Et hjem, hvor man bliver accepteret, forstået, elsket og opmuntret, hvor uret og lidelse er ukendte begreber, og hvor der hverken er krige eller selvmordsattentatmænd. I det hjem er der ingen bristede hjerter og heller ikke adskillelse, bedrageri og smerte, men en evig, ubegrænset glæde. Som C.S. Lewis engang har sagt: – I himlen er glæde en alvorlig ting. Nogle sammenligner himlen med ferie – en ferie, som aldrig slutter.
Dog kan selv ikke de vidunderligste billeder fremført af de største teologer beskrive himlen. Det, der har gjort mest indtryk på mig, er det, der står i Bibelen: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det har Gud beredt for dem, der elsker ham (1. Kor. 2,9b). I himlen vil Gud overgå vore største forventninger og drømme og overraske os med ufattelig skønhed.
I 2001 blev jeg igen sendt tilbage fra tærsklen til himlens dør, og selv om himlen er nok så smuk, er jeg glad for, at jeg stadig har nogen tid på jorden. Hvorfor? Fordi jeg kun her kan invitere andre mennesker ind til evigheden – min tro gør mig ikke verdensfjern. Tværtimod. Fordi jeg tror på himlen, interesserer jeg mig også for, hvad der sker her på jorden, og hvad jeg kan bidrage med her. Jeg er alt andet end livstræt, jeg er livshungrende. Jeg ved, at jeg er bestemt til mere end graven. Jeg er skabt til evigheden.
Har du reserveret en plads der? Måske vil du gerne vide, om der stadig er ledige pladser? Vær ikke nervøs. Jesus har sørget godt for evigheden. I hans fars hus er der plads til alle, som beslutter sig for at tilhøre Guds familie. Du kan ubegrænset invitere hele din familie, også svigerforældre, og dine venner og naboer. Alle er velkomne.
.
