Følelser svinger, men tro står fast
Jeg beder ikke nogen om at godtage kristendommen, hvis al hans fornuft siger ham, at hele bevisbyrden er imod den.
Professor i litteratur
Forfatter til Narnia-bøgerne
(1898-1963)
Det er ikke her, troen kommer ind. Men hvis nu en mands fornuft en gang er blevet overbevist om, at bevisbyrden taler for – kan jeg godt fortælle ham, hvad han vil blive udsat for i de kommende uger.
Der vil komme et tidspunkt, hvor han modtager en dårlig nyhed, hvor han kommer i vanskeligheder, eller hvor han lever mellem en masse mennesker, der ikke tror, og lige pludselig vil hans følelser vælde op i ham og bombardere hans tro. Eller også vil der komme et tidspunkt, hvor han gerne vil have fat i en pige, har lyst til at stikke en løgn, bliver utrolig glad for sig selv eller ser en mulighed for at komme lidt for let til nogle penge – et øjeblik hvor det faktisk ville passe ham forfærdelig godt, hvis kristendommen ikke var sand. Og igen vil hans ønsker og begær bombardere ham.
Jeg taler ikke om de øjeblikke, hvor noget virkelig fornuftigt skulle vise sig at stride mod kristendommen. Det skal selvfølgelig ses i øjnene, og det er et helt andet spørgsmål. Jeg taler om de øjeblikke, hvor der er tale om, at man blot får fjendtlige følelser imod kristendommen.
Når jeg bruger ordet tro på denne måde, betyder det kunsten at holde fast ved ting, som ens fornuft engang har erkendt, på trods af ens skiftende følelser. For følelserne skifter, uanset hvad holdning vor fornuft indtager. Det ved jeg af erfaring. Også nu, hvor jeg er kristen, har jeg nogle gange nogle følelser, hvor det hele forekommer mig usandsynligt; men da jeg var ateist, havde jeg af og til også nogle følelser, hvor kristendommen forekom mig forfærdende sandsynlig.
Dette oprør fra dine følelser mod dit virkelige jeg vil dukke op under alle omstændigheder; og det er grunden til, at tro er en så uundværlig dyd. Hvis man ikke lærer sine følelser, hvor deres plads er, kan man hverken blive en overbevist kristen eller en overbevist ateist, men bare en skabning, som svajer hid og did, og hvis overbevisninger snarere afhænger af vejret og af fordøjelsen. Følgen er altså, at vi må gøre alt, for at det bliver en vane at tro.
Fra C. S. Lewis bog Det er Kristendom
