Imponerende filmkunst
Den nye Narniafilm Løven, heksen og garderobeskabet
er et stykke imponerende filmkunst, der virkelig lader Lewis vidunderlige eventyr komme til sin ret,
skriver Helge Hoffmann i sin anmeldelse
af premieren på filmenDen nye Narniafilm er et stykke imponerende filmkunst, der virkelig lader Lewis vidunderlige eventyr komme til sin ret. For 20 eller bare 10 år siden ville ingen vel have drømt om, at man kunne filmatisere Narnia så overbevisende.
Hvad ville C.S. Lewis selv mene om denne filmatisering af den anden bog i hans Narnia-serie?
Dumt spørgsmål? Måske.
Selv blev jeg som gammel Narniakender og -elsker imidlertid ikke skuffet. Genkendelsens glæde er til stede lige fra første gang, Lucy træder ind i klædeskabet – næsten som et deja-vu. Filmen er tro mod historien, lige ned til gadelygten uden for klædeskabet (som man får forklaringen på, hvis man læser det første bind i Narniaserien), men indeholder også en mindre tilføjelse eller to, hvad personer og mytologiske væsner angår.
Den meget overskuelige rolleliste er godt besat. De fire børn i rollerne som Peter, Edmund, Susan og Lucy virker overbevisende. De er måske ikke verdens største skuespillere (hvad kan man også forvente af børn i den alder?), men de kan i hvert fald sagtens hamle op med Daniel Radcliff som Harry Potter.
Tilda Swinton er ganske suveræn i rollen som Den hvide Heks. Se hende og gys.
Ud over disse fem er der i realiteten kun to torso-roller i filmen: én som faunen Tumnus og én som kentauren Oreius. Tumnus udmærker sig ved godt skuespil og Oreius (sammen med filmens øvrige kentaurer) ved en fantastisk overbevisende animation.
Nævnes skal naturligvis også Aslan, selv om han ikke er en rolle, men en animation. Her bliver man måske bare en anelse skuffet, selv om det er svært at sætte fingeren på, hvad der er galt. Er han for lille? Eller er billedet i ens hoved for stort? Liam Neeson lægger stemme til. Skulle det have været Sean Connery? Måske er mine forventninger bare umulige at indfri. Min datter syntes, Aslan var perfekt.
Naturligvis kan man finde småting at brokke sig over: Kommer man for hurtigt om ved det helt centrale i den kristne allegori? Er der for få talende dyr? Er filmens tempo for ujævnt?
Overflødighedshornet af afskyelige væsner i scenen, hvor Aslan kommer til stenalteret, er i hvert fald for meget af det gode. Her kommer to klassiske, amerikanske fejlantagelser til udtryk: Grim = ond og mere = bedre.
Hvor hans ven og kollega ud i fantasy-genren, J.R.R. Tolkien, primært skrev Ringenes Herre for voksne, henvender Lewis sig i Narnia-serien primært til børn. Jeg ville da heller ikke tøve med at læse Narnia højt for selv ganske små børn, men om man bør udsætte dem for filmens voldsomme visualisering er et andet spørgsmål.
Producenterne har ganske vist gjort deres bedste for, at bogens målgruppe også skulle kunne tåle filmen, men alligevel. Slagscenerne er ikke blodige, men dog voldsomme, og selv om de centrale scener med løven Aslan er blevet afdæmpet i forhold til bogens beskrivelser, kan de uden tvivl virke uhyggelige og ubehagelige på mindre børn.
Filmen anbefales til børn over 11, men børn er naturligvis forskellige, og den beklagelige kendsgerning er vel, at en del børn under 11 allerede er rigeligt hærdede af at se andre, endnu mere voldsomme film.
Det afgørende er, at forældrene gør sig visse overvejelser om deres børns alder og modenhed og i givet fald tager med børnene ind og ser filmen. Det vil heller ikke være nogen dum idé på forhånd at læse historien højt for børn omkring aldersgrænsen. Så forstår de bedre, hvad der foregår, og bliver mindre overvældede.
Den tidligere filmatisering af Narnia, som sine kvaliteter til trods ikke når på højde med denne, kunne måske også bruges som forberedelse i stedet for højtlæsning.
Hvis vi til sidst alligevel skal prøve at besvare det dumme spørgsmål om, hvad Lewis ville mene, så tror jeg i hvert fald trygt, vi kan sige, at han ville blive imponeret.
For 20 eller bare 10 år siden ville ingen vel have drømt om, at man kunne filmatisere Narnia så overbevisende. Ligesom Ringenes Herre har denne fortælling bare ligget og ventet på, at filmkunsten skulle nå sit nuværende stade.
De små skønhedsfejl kan ikke rokke ved hovedindtrykket: Den nye Narniafilm er et stykke imponerende filmkunst, der virkelig lader Lewis vidunderlige eventyr komme til sin ret. Den indeholder en magtfuld kristen allegori og er et must for eventyrelskere, især de kristne af slagsen.
Se og nyd filmen sammen med dine (ikke for små) børn, og spørg dig selv, om der mon ikke vil findes kentaurer på Den nye Jord?
