Flot roman om sorgtynget, tyrannisk selvgod præst

„Det første jeg tænker på er sne“. Sådan indleder Ida Jessen sin seneste roman. Og i slutkapitlet skriver hun: „Det første, jeg kommer til at tænke på, er sne“. Det er en rammeroman, i en præstegård i en lille søvnig landsby i nærheden af Viborg. Præsten Lisa har i årevis ofret sig for sin familie og sin menighed, mest menigheden.

Barndomsveninde

Pludselig dukker barndomsveninden Birgitte op i „præstegårdsidyllen“. Lisa og Birgitte var uadskillelige gennem hele barndommen og i ungdomsårene. De var næsten som to søstre, fra hver sin gård, nabogårde. Men i mange år har de kun haft sporadisk kontakt med hinanden, og nu glæder de sig til at være sammen igen, og på Lisas opfordring flytter Birgitte for en tid ind i den gamle graverbolig.

Sønnen dør

Få dage efter Birgittes ankomst fylder Lisas og Frederiks søn, Gustav, år. Han går i 1. eller 2. klasse og får en ny cykel i fødselsdagsgave. Om eftermiddagen holder man fødselsdagen på en lille udflugt. Gustav følges med sin kammerat hjem, og på hjemvejen derfra bliver han kørt ned af en flugtbilist – og dør få dage senere.

Sygelig kontrol

Midt i sorgen „kvinder“ Lisa sig op og gør sig stærk. Hun vil selv stå for begravelsen, hun vil finde flugtbilisten og tilgive, og i sit desperate forsøg på at finde den skyldige bilist krænger hun over i omklamrende selvgodhed og viser bagsiden af sin adfærd: egoisme, magtbegær og en sygelig kontrol over andre mennesker, mens mennesker i hendes omgivelser, manden Frederik, veninden Birgitte, barnepigen Manne, menighedens medlemmer og landsbyens indbyggere bliver statister i hendes marionetteater.

Flot roman

Det er en roman med psykologisk realisme, en roman om godhedens tyranni, en flot roman.
Ida Jessen var et nyt forfatternavn i min bogverden, men et spændende nyt navn, og jeg har i forbindelse med læsningen haft fat i flere af hendes andre bøger. Det første jeg tænker på er en selvstændig fortsættelse af Den der lyver, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis der kommer en selvstændig fortsættelse til Det første jeg tænker på. Hendes romaner er ikke „kristelige“ romaner, men skal kristne kun læse kristen faglitteratur og kristelige romaner? I givet fald kan vores verden blive lidt indskrænket. Selv ynder jeg at læse mange forskellige romaner, som gør én klogere på livet, og
Det første jeg tænker på er sådan en roman.

Ida Jessen:
Det første jeg tænker på
229 sider * 249 kr.
Gyldendal