På grund af speciel invitation
Kom til mig, alle I, som er trætte og overbebyrdede – og jeg vil give jer hvile. Tag imod mit åg, som jeg lægger på jer, og lad jer belære af mig, for jeg er mild og ydmyg. Så vil I falde til ro. For mit åg er en hjælp, og min byrde er let.
(Matt. 11,28-30)
Verdensberømt engelsk
sanger og sangskriver
Jeg har normalt ikke den vane at holde fast på souvenirs og minder. Jeg går ud fra, at det konstant at være på farten gør mig en smule sløv over for indtryk, hvortil kommer, at min taglejlighed allerede giver sig under vægten af andet blandet skrammel, som jeg har samlet sammen gennem årene.
En souvenir kan jeg ikke få mig selv til at smide ud; det er trods alt et elegant guldrandet kort med intet mindre end en invitation til at komme til Buckingham Palace til frokost hos dronningen. Ja, det er ikke hver dag i ugen, jeg får en sådan, og oplevelsen var uforglemmelig.
Det var en invitation, jeg ikke kunne sige nej til, men trods det og med den største agtelse var den ikke nær så uimodståelig som den, der her gives af Jesus. Du vil aldrig modtage en invitation, der er givet med så megen kærlighed, det er helt sikkert, og den er givet ikke bare til nogle få udvalgte, men til hvem som helst. Der er ikke fastsat nogen betingelser, ingen kvalifikationer, ingen formaliteter: »Hvem du, der behøver mig, end er,« siger Jesus, »kom kun«.
I vores stressede verden, findes der mange trætte og overbebyrdede mennesker. Vi ved hvordan det er, når tingene overvælder os. Det ene problem følges af det næste, og der ser ikke ud til at være noget lys at se forude. Vi prøver forskellige midler; en »genstand« er en flugtvej for nogen, og antidepressive og beroligende midler er ligeså meget rutine i millioner af hjem som en kop morgenkaffe. Men hvor meget vi end prøver at undertrykke symptomerne, så er der ingen steder, vi kan gå hen og få klaret den virkelige grund til rodet. Med undtagelse af Jesus, som indbyder os til at underordne os under Hans myndighed og ledelse. Ikke en tyrannisk diktatorisk ledelse, som gør livet til en endnu større byrde, men en, der er mild, medlidende og til vores eget bedste.
Et åg var, har jeg fået at vide, et af disse tunge træhalsbånd, som blev fastspændt omkring halsen på det arbejdende dyr, som for eksempel en okse. Når åget var på plads, vidste dyret, at det var under dets ejers herredømme, og det ville lydigt blive ført af hvert blidt ryk. Men mens oksens åg indskrænkede dens bevægelsesfrihed og bogstaveligt var en byrde omkring dens hals, så lover Jesus, at Hans autoritet er mild og ikke tvinger nogen.
Når forpligtelser og travlhed og mennesker bliver lidt for meget for mig – og det gør det ret ofte – finder jeg en vældig trøst og befrielse i blot at minde mig selv om Jesu indbydelse og i at reagere af hjertens lyst på den. Problemerne forsvinder ikke, men de bliver langt mere udholdelige.
Ligesom med de fleste invitationer, forresten, er det op til os at vælge at sige enten nej eller ja tak.
Cliff Richard (1940-) blev født i Indien, hvor han boede til han var otte år. Da familien flyttede tilbage til England, begyndte Harry Webb, Cliff Richards oprindelige navn, at synge i diverse grupper.
I 1958 sagde Harry Webb sit job i en radio- og tv-forretning op og blev professionel kunstner under navnet Cliff Richard. Siden da har Cliff været en af de største stjerner inden for popmusikken.
I 1966 blev Cliff en kristen, og han har på en særlig måde formået at forene en stærk tro med et liv som superstjerne.
Artiklen her er fra bogen JESUS dig og mig udgivet af Forlaget Scandinavia i 1988.
