Tusinder på IMs campinger
Indre Mission samler hvert år mange tusinde på 14 bibelcampingerDet er åbenbart ikke de store talere, men det nære tilhørsforhold, der trækker tusindvis til Indre Missions bibelcampinger hver sommer.I modsætning til frikirkerne og Oase-bevægelsen, der hvert år hidkalder kendte talere fra udlandet eller holder store koncerter med kendte sangere, så nøjes Indre Mission med de små profeter – i form af lokale missionærer og præster, som prædiker ved aftenmøderne og formiddagens bibeltimer.
Ikke desto mindre kommer campisterne trofast år efter år for at få fyldt på åndeligt.
I øvrigt er den store bibelcamping på Mørkholt delt ind i særlige uger. F.eks. er der en uge for unge, en for seniorer, to for familier og en for singler.
Der er også en bibelcamping allerede i pinsen, hvor man evt. kan bo i hytter, hvis man synes ,telt er for koldt.
Mørkholt, der er en trestjernet campingplads mellem Vejle og Fredericia, har swimmingpool, cafeteria, butik, minigolf, legeplads og gode faciliteter.
Pladsen, som også bruges som almindelig campingplads, har fået nyt lederpar. Det er Lone og Johnny Grønkjær.