Flere psykisk syge på Korshærens varmestue

Kirkens Korshær har dokumenteret, at flere psykiatriske patienter benytter deres natvarmestue i Odense.Derfor har de fået tildelt en kommunal medarbejder, der skal hjælpe med at støtte arbejdet med de allersvageste og mest udsatte brugere.
– Natten er lang, og det er svært at bekæmpe de indre dæmoner, eftersom mange på dette tidspunkt er helt overladt til sig selv, fortæller Erik Skov i Korshærsbladet. Han er leder af Kirkens Korshærs Natvarmestue i Odense.
Erik Skov havde i årevis iagttaget en stigning i brugere med psykiske problemer. Derfor gennemførte han i efteråret 2005 en undersøgelse for at dokumentere problemet.
Resultatet blev sendt til de ansvarlige myndigheder i amt og kommune, som indkaldte til stormøde med Kirkens Korshær for at finde en løsning.
Resultatet er blevet en større offentlig fokus på problemet med psykiatriske patienter og psykisk syge, der ikke har noget sted at gå hen. Samtidig har Kirkens Korshærs natvarmestue fået tilknyttet en kommunal medarbejder fra psykiatrien, der kan tilkaldes efter behov.
– Tore