Hel efter skilsmisse?
Det kan lade sig gøre at blive hel igen efter en skilsmisse, fortæller Birthe Kloster,
som bl.a. fik hjælp gennem et aleneforældrekursus, som nu igen holdes i påsken.Birthe Kloster har været alenemor i 7½ år med tre piger, som nu efterhånden er store. Det er nu kun de toyngste, der bor hjemme.
Birthe og pigerne har det i dag godt, men det at blive skilt var en lang og svær proces.
Birthes kristne tro har været en stor støtte for hende, men det var ikke en masse bibel-skriftsteder og fromme ord, der var til hjælp.
– Nej, for mig var Jesus synlig i det, mine kristne venner og familie gjorde, og ikke i ord, jeg alligevel ikke kunne have rummet, siger hun.
– Det, at der var nogen, der ville lytte igen og igen. Det var utrolig værdifuldt.
I en periode syntes jeg Gud var helt væk for mig. Men jeg havde det alligevel sådan, at han var der nok et eller andet sted og havde en hånd under børnene og mig.
i samme situation
Birthe tog på et aleneforældrekursus inden for KFUM & KFUK for at være sammen med ligestillede kort tid efter skilsmissen.
– Jeg var stadigvæk lidt i en choktilstand, og jeg kan huske, at jeg den første aften tænkte: Hører jeg virkelig til her i dette forum? Men det gjorde jeg jo
For mig var det en kanonoplevelse at få lov at være sammen med andre i samme situation. Der var rum for bare at være der, hvor vi nu var, hver især.
Nogle var helt nye i det at være skilt, nogle havde mistet en ægtefælle ved dødsfald, og andre havde været alene i flere år. Men vi var alle sammen forældre og syntes, det var et kæmpeansvar og en stor opgave at stå alene med vores børn i det daglige.
Det at kunne dele frustrationer og afmagt og få lov at begynde at sætte ord på tanker og følelser, husker Birthe som meget værdifuldt.
– Det var godt for mig at møde nogen, der var længere i processen end mig. De kunne endda grine og have det sjovt. På det tidspunkt tænkte jeg, at det kom jeg aldrig nogen sinde til igen.
Men Birthe kom heldigvis til at grine igen. Langsomt og efter en tur helt nede under gulvtæppet fik hun lige så stille lagt de forskellige ting på de rigtige hylder.
Jeg opsøgte en anden fraskilt kort tid efter skilsmissen og spurgte om, hvornår man blev normal igen. Hun sagde, ca. 2-3 år. Jeg syntes, det var totalt uoverskueligt, men nu her bagefter vil jeg give hende fuldstændig ret. Det tager tid at få skilt tingene ad.
At tage sig tid til at få kigget på sit ægteskab udefra og også turde se sine egne fejl, det er hele forudsætningen for at kunne lære af sine fejltagelser.
Mange flygter ind i et nyt ægteskab uden at gøre dette arbejde, og det er utrolig ærgerligt, for så flytter de gamle mønstre jo bare med. Man bliver nødt til at få skilt tingene ad og ikke bare tro, at det er modpartens skyld det hele.
Der er næsten altid fejl på begge sider, og ofte er det jo i selve relationen de to imellem, det er gået galt.
Jeg havde selv en periode hvor jeg gav min eksmand hele skylden. Så havde jeg en periode hvor jeg gav mig selv hele skylden. Først efter dette formåede jeg at se mere objektivt på vores ægteskab, og det var her, jeg virkelig begyndte at lære noget.
Birthe vil gerne påpege, at hun ikke går ind for skilsmisse.
– Det har aldrig været Guds mening. Jeg mener at skilsmisse må være sidste udvej, også for ens børns skyld, og jeg vil gerne advare mod for hurtigt at tænke på skilsmisse som en mulighed.
Jeg er ked af, jeg hjælper skilsmissestatistikken opad, men mener samtidig, at der kan være tilfælde, hvor det er bedst for børnene og også de voksne, at man går hver til sit.
Jeg synes, det indimellem har været hårdt at være aleneforældre, men de sidste 7½ år har sandelig også givet mange gode og sjove oplevelser sammen med pigerne.
Så det kan lade sig gøre at blive glad igen. Jeg vil sige, at livet for mig er blevet mere autentisk, også sammen med mine børn. Pigerne og jeg har nydt vore hyggeaftner, ferier og dagligdag sammen.
Birthe er i dag selv med til at arrangere aleneforældrekurset. Det foregår i påskedagene 12.-14. april.
– Jeg har meget lyst til at opfordre både skilte og enker/enkemænd til at deltage.
Der er plads til alle. Både de, der er nye i det at være aleneforældre, og dem, der har været det et stykke tid. Det er et fællesskab, hvor der er plads til både at grine og græde og have det, ligesom du har det.
Program for lejren findes på KFUM & KFUKs hjemmeside.
