Rejse tilbage til Noahs dage

Tag med Udfordringen til Tyrkiet 27. august – 7. september
Se arkformationen i Ararats bjerge og Abrahams Ur og Karan i TyrkietVi skal se og gå på „arken“, som er omtalt i redaktør Henri Nissens store, nye bog „Noahs Ark – fundet igen?“ med ham selv som rejseleder.Vi rejser til det gamle armenske område i Tyrkiet, ser rester efter den kristne befolkning og møder kurdere, tyrkere og arabere på vores rejse fra Ararat-bjergene ned til den bibelske Sinearslette (Babelstårnet), hvor vi i byerne Ur og Karan finder spor efter Abraham og Sara, Isak og Rebekka – og Jakobs Lea og Rakel.

Søndag den 27. august København – Ankara

Afgang fra København kl. 13.40 over Istanbul til Ankara. Ank. kl. 20. Aftensmad, overnatning på hotel.

Mandag den 28. august Ankara – Dogubayazit

Efter morgenmad flyver vi til Kars i det østlige Tyrkiet.
Kars er en gammel kristen by ved foden af et gammelt citadel, hvor man indenfor de imponerende mure finder ruiner af moskeer og kirker. Vi besøger Apostelkirken.
Derefter besøger vi den forladte kristne ruinby Ani helt inde ved grænsen til Armenien. Ani var et vigtigt knudepunkt på Den gamle Silkevej og armensk hovedstad fra 977 til 1064 f. Kr.
Vi fortsætter gennem bjergene til Dogubayazit. Herfra kan vi nu se Mt. Ararats sneklædte tinde, der majestætisk rejser sig i 5.137 meters højde. Om aftenen foredrag om Mt. Ararat, hvor så mange forgæves har jagtet Noahs Ark.

Tirsdag den 29. august – 31. august på jagt efter arken…

Vi tager op til Nuhun Gemisi, hvor en bådformet formation i 1949 blev opdaget fra luften af en tyrkisk pilot.
Vi går på den bådformede formation ved landsbyen Nizir („Præsentation“) og Mt. Al Judy nær landsbyen Uzengili. Arkens kurdiske vagt, Hassan, som så arken dukke op af mudderet, brygger tyrkisk te.
Vi får information om arken, ser stedet hvor der er tegn efter en jernnagle, ser striber på siderne efter bjælker, osv. Søger efter forsteninger. Ser hullet med tjærerester.
Vi kører helt tæt på den iranske grænse og ser hullet efter verdens næststørste meteorit, som styrtede ned her.
Vi tager ud i „de ottes dal“ til landsbyen Kazan – og ser ankersten, mærkelige inskriptioner og gravsteder efter armeniere og korsriddere, Noahs vingård , osv.
Med minibusser kører vi op til 2300 m.o.h. på Mt. Ararat. Besøger den gamle Isakpasa borg, hvor Marco Polo og andre Silkevejs-rejsende blev modtaget, vi ser haremsgården og har en pragtfuld udsigt.

Fredag den 1. september Dogubayazit – Van

Vi kører til Van, hovedstaden i det gamle kongerige Ararat, med den gamle klippeborg Vankale, hvor de første horitter boede.

Lørdag den 2. september Van – Nusaybin

Vi kører ned fra højlandet til Sinear-sletten. Besøger det aramæiske Mor Gabriel Kloster fra 400-tallet, den romerske grænseby Hasan Keyf. Passerer Tigris, kommer ind i Mesopotamien.

Søndag den 3. september Nusaybin – Harran – Urfa

I dag ser vi Abrahams Karan, hvor 11 af Jakobs 12 sønner blev født. Her boede Laban. Vi ser brønden, hvor Abrahams tjener mødte Rebekka. Og Jakob mødte Rachel – og Lea. Ser ruinerne efter verdens første universitet – et center for astrologi.
Ser Abrahams grotte i „Stålende Urfa“,måske er det Ur i Kaldæa, med borgen bygget af Nimrod og indtaget af hittitterne.

Mandag den 4. september Nimrud-bjerget

Gigantstatuer og Antio-kus’ grav (kendt fra Makka-bæerbogen) og Kahta.

Tirsdag den 5. -7. sept.

Flyver til Istanbul og bruger to dage i det gamle Konstantinopel, hvor Europa og Østen mødes ved Bosporus-strædet. Ser Hagia Sofia, Den Blå Moske, Hippodromen med Obelisken og meget, meget mere, før vi torsdag flyver hjem.
Udførligt program hos Unitas Rejser. Pris 13.995.