Et suk efter husmodertalentet

”Jamen Maria, der findes jo også den der ’Kogebog for fattigrøve’ eller ’Frøken Jensens’ du ved nok… Med lidt øvelse så vil den sovs helt sikkert funge!”
Hvorfor er det, jeg altid får sådan en type kommentar, når mine gæster har smagt mine udsøgte hjemmelavede ovn-kartoffelmos-klatter med tilbehør?

Jeg forstår det ikke! Det er jo et mesterværk uden lige, der bare ikke bliver sat pris på. Det er lige præcis derfor, kunstnere ender med at skære ørerne af sig selv! Fordi der ikke er nogle til at værdsætte deres bidrag til globen.
Hvordan mon stakkels Moses havde det dengang i ørkenen? Ja, altså her tænker jeg ikke på, om han havde været modtagelig overfor ’ønsker-du-dig-ny-kogebog?-tricket’, men nærmere om hans ører var i god behold…
Ordet TAK bliver jo slet ikke benyttet i de fem Mosebøger. Derimod så er det stakkels Moses, der står for skud, når israelitterne er blevet trætte af noget. Prøv selv at høre: ”..da folket ikke kunne få noget vand dér, rettede de anklage mod Moses og sagde: skaf os vand at drikke!” (2.Mos 17,2)
Se, nu går jeg godt nok ret så meget ind for, at mænd skal lide i madkunstens studie under børnenes sult-ophedede spotlight, men jeg tror næppe, at en sætning som den ovenstående er spor motiverende for en mand, der bliver stenet, hvis ikke han tryller omgående.

Han bliver trængt op i en krog. Det eneste, han kan gøre, er at gå til Herren!
I tro gjorde han, som Gud sagde. I tro slog han på klippen, og hans kogebog blev i et nu overflødig.
I tro må vi handle. I tro må vi blive ved, selv når ingen sætter pris på vores arbejde.
Ved Guds hjælp brænder ingen retter mere på, end de stadig kan spises. (1. Korintherbrev 10,13)