Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen, Anne Maries Vej 16, 9000 Aalborg

Et mirakel
Gud førte lægens hånd
Kære Orla
Min datter Tania, 7 år, blev blind på venstre øje på grund af en ulykke. Lægerne gav os intet håb, for nethinden var usynlig i ultralyds-scanningerne, og hun kunne ikke registrere lys. Jeg bad dig om at bede for Tania ved et forbønsmøde, der blev holdt tæt ved Frederikshavn, og du lagde dine hænder på hende og bad for hende. Du sendte mig også en salvedug. Jeg lagde den på Tanias øje og bad flere gange om dagen. Om natten sov hun med den under puden.
Vi blev henvist fra Frederikshavn Sygehus til Aalborg og videre til Rigshospitalet i København, hvor hun blev undersøgt af top-specialister. Resultatet var det samme alle steder: Skaden var uoprettelig, og mit barn ville forblive blind resten af sit liv. Al helbredelse af øjet ville kræve et mirakel.
Efter undersøgelserne på Rigshospitalet sagde lægen bagefter, at han var mest tilbøjelig til at sende os hjem med det samme, for det så helt umuligt ud. Dog ville han lige tænke sig om en ekstra gang og komme tilbage et par timer senere. Jeg bad til Helligånden om at vejlede ham, så han kunne træffe den rigtige beslutning, for Jesus siger jo, at Helligånden skal vejlede os i alle ting. Jeg bad: „Helligånd, du kan se ind i mit barns øje; men det kan lægen ikke. Så du må hjælpe ham.“
Lidt senere kom lægen tilbage med endnu en speciallæge og undersøgte Tania igen. Stadigvæk ingen lysrefleks i øjet. Lige ved slutningen af undersøgelsen sagde Tania pludselig: „Jeg kan se lys!“
Lægerne blev forbavsede, for der var pludselig lysrefleks i Tanias øje efter så mange forgæves forsøg. I det øjeblik besluttede lægerne sig for at operere. Og det viste sig at være den rigtige beslutning. Jeg ringede til dig, Orla, fra Rigshospitalet inden operationen og bad dig bede for Tania. Jeg fik lov til at lægge salvedugen under Tanias hoved på operationsbordet. Jeg bad selv Helligånden om at føre lægens hånd – lægen var kun redskabet – Helligånden måtte styre og lede lægens hænder.
Operationen var meget kompliceret. Der var indre blødninger og knuste membraner osv., der skulle fjernes. Lægen fandt nethinden, og den blev hæftet på plads. Tania skal opereres flere gange. Hendes linse skal fjernes og en plasticlinse skal implanteres i stedet.
Men selve denne overståede operation var en succes, og lægen sagde, at Tania vil få et brugbart syn igen, – dvs. hun vil kunne se figurer i rum og orientere sig hen til en dør – og ikke mere. Det skulle vi være glade for.
Næste dag faldt trykket i øjet drastisk, og Tanias syn var igen i fare. Måske var det en lækage, måske var det sting, som var gået løs, eller måske var øjet ikke stærkt nok til at gå igennem en sådan operation. Jeg bad til Gud, og mange gode mennesker verden over bad også. Jeg ringede til dig, Orla, og du lovede også at bede. Næste dag var trykket blevet normalt, og vi skulle til den sidste undersøgelse inden udskrivelsen.
Lægen kikkede i øjet, og til sidst som en del af rutinen viftede han to fingre foran hendes øje. Til alles store overraskelse kunne Tania se dem! – Lægen var målløs. Han hev bogstavkortet ned fra væggen og viste hende det tykkeste bogstav. Tania kunne læse det, og ikke nok med det, også de næste to mindre bogstaver. Lægen så så stolt ud!
Vi kom glade hjem og lovpriste Gud, og det vil vi blive ved med at gøre.
Tak for dine bønner, Orla, og tak for salvedugen, din støtte, dine trøstende ord og sjælelig omsorg. Det har været uundværligt for os i denne svære tid.
Intet er umuligt for Gud.
Må Gud velsigne dig og dit arbejde.
Med venlige hilsener og med tak,
En taknemmelig mor
Frederikshavn.

Spørgsmål
Straffer Gud syndere?
Kære Orla!
Tror du, at min sygdom er straf for synd. Jeg tænker jo meget på det, at Gud straffer syndere. Jeg er vokset op ved Vesterhavet. Jeg er ikke helt ung mere. Men jeg kan stadig ikke glemme, at jeg i mine unge dage hørte det igen og igen, at Gud straffer syndere.
Jeg synes ikke, at mit liv har været let. Jeg har mistet min mand og to børn. Den tanke kommer igen og igen, at Gud straffer syndere. Jeg føler ikke, at mit liv har nogen værdi. Jeg har svært ved at tro, at Gud og mennesker kan elske mig. Er der noget, jeg yderligere skal gøre, nu da mit liv nærmer sig aftentid?
Kærlig hilsen
Den tungsindige

Svar
Vi er alle syndere
Kære Tungsindige
Gud elsker syndere; men han hader synden. Hvis sygdom var straf for synd sådan generelt set, så burde der ikke være et eneste rask menneske på Jorden. Så skulle vi alle være syge. Bibelen fortæller os nemlig, at alle mennesker har syndet og mangler retfærdigheden fra Gud. Jeg tror ikke, at din sygdom er straf for synd. Men jeg tror, at du belaster både din psyke og også din krop ved at bære på mørke, forkerte tanker. Det er forkerte tanker, du har fået om Gud, og det er forkerte tanker, du har fået om dig selv. Desværre er det tit sådan, at tanker, vi er blevet præget med i vores barne- og ungdomsår, sidder godt fast og kan være svære at slippe.
Du spørger, om der er noget, du yderligere kan gøre nu, da dit liv nærmer sig aftenstid?
Ja, det er der faktisk. Du skal beslutte dig for at elske dig selv. Det er ikke syndigt. Vi formanes faktisk i Bibelen til at elske vores næste, som vi elsker os selv.
Vi er alle syndere, men på grund af Jesu Kristi offer er vi tilgivne syndere. Det gør en forskel. Evangeliets budskab er jo, at Gud blev menneske i Jesus Kristus. Han kom til Jorden for i ord og handling at vise os, hvor meget vi er elsket af Gud. Men Gud tog ikke menneskenes nød, smerte, sygdom og død fra dem. Det vil han gøre senere hen fuldstændigt. Bibelen fortæller os, at den dag kommer.
Du har en uendelig værdi. Guds kærlighed til dig giver dig værdi. Det er det, som giver os alle værdi: -hans kærlighed.
Det er ikke vores stræben og anstrengelser, evangeliet handler om. Så var det ikke evangelium, dvs. gode nyheder. Evangeliet fortæller os, at han har søgt efter os, og vi er fundet. Dit liv er en del af Guds store plan. Han kan ikke undvære dig. Så det er faktisk godt at være menneske, selv under sorg og sygdom, endda når livet gør rigtigt ondt. Vi er elsket af Gud, også selv om vores liv ikke altid er let.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Spørgsmål
Hvad er anoreksi?
Til Orla Lindskov
Jeg skriver dette korte brev til dig med to spørgsmål. For det første: – Hvad er anoreksi? – og kan denne lidelse helbredes ved bøn? Jeg spørger, fordi en ung pige i min familie lider af det.
Venlig hilsen
„ Grethe“

Svar
Bøn kan helbrede
Kære „Grethe“Der er i dag bred enighed om, at anoreksi er en sygdom. Men hvilken slags sygdom, det er der uenighed om.
Et af de almindeligste kendetegn på sygdommen er et alarmerende vægttab, ofte fremkaldt af en panisk angst for at „tage på“.
Mange anoreksi-patienter oplever sig selv som fede, selv om de faktisk kun er „skind og ben“. Men der er utrolig mange varianter af sygdommen. Anoreksi er først og fremmest en kvindelidelse. Ni ud af ti anoreksi-patienter er piger. Man mener, at årsags-forklaringerne skal findes dels på det samfundsmæssige plan, dels på det familiemæssige plan. Men man udelukker ikke, at også genetiske betingelser kan spille ind.
Jeg tror fuldt og fast på, at også denne sygdom eller lidelse kan helbredes ved bøn. Bibelen nævner nemlig ingen sygdomme, som skulle være umulige at helbrede for Gud. I Esajas‘ bog kap. 53 står der jo om Jesus Kristus, at „det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar;“ – der nævnes ikke en eneste undtagelse.
Orla Lindskov