Israel – en udfordring
For mig er Israel noget ganske særligt. Jeg ved godt, at der er kristne, der har en anden holdning. Men min bibellæsning kan ikke føre til nogen anden holdning.Jeg elsker Israel landet, historien, folket. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan se landets, folkets og regeringens fejl. Dem er der mange af. Hvordan kan det i øvrigt være anderledes, når man som land og folk er under konstant pres, og når en stor del af verden har vendt sig mod landet og folket, bl.a. på grund af løgnagtig propaganda?
I landet bor også en masse arabere/palæstinensere. Deres situation er bestemt ikke at misunde. De er også skabt i Guds billede, men må ofte leve under usle kår. Jeg skal ikke her komme ind på de dybere politiske baggrunde for det.
Kærligheden til landet fører os ofte til Israel. I påsken var vi der igen og vi gjorde meget ud af at sige, vi er danske, også i de arabiske kvarterer.
I basaren i Jerusalem, den arabiske del, fandt vi tre ens plakater. Vi forstod ikke teksten, men vi genkendte Dannebrog med et påtrykt forbudsskilt. Plakaten var ikke til at misforstå.
I en café på Oliebjerget blev vi budt velkommen af en araber. Han spurgte, hvor vi kom fra, og vi sagde, at vi var fra Danmark. Han fortalte, at vi skulle være velkomne, selv om vores statsminister ikke havde sagt undskyld. Vi gav udtryk for, at statsministeren ikke havde noget at undskylde i denne sag. Han medgav os, at det var Jyllands-Posten, men ville, at statsministeren alligevel skulle sige undskyld. Han fortalte os, at statsministeren snart ville blive fjernet fra sin post. Det fremgik ikke tydeligt, om det ville ske ved et demokratisk valg eller på anden vis. Vi havde ham nu ikke mistænkt for at vide meget om demokrati.
Vi tabte lysten til at drikke en kold sodavand i hans café. Vi rejste os og gik. Han råbte efter os: Bed for fred mellem parterne, og vi replicerede, at det har vi gjort længe, og det vil vi fortsat gøre. Hans slutreplik efter os var: Undskyld, hvis jeg har fornærmet jer, men I har fornærmet mig mest!
Muhammedtegningerne gør fortsat sin virkning i Mellemøsten. Og vores svar må være BØN. For Israel og det israelske folk og for de arabiske folk i området. Bøn for Danmark og vor anseelse i udlandet. I vore bønner skal vi ikke skelne mellem onde og gode for alle er vi skabt i Guds billede.
