Gå med Gud
Bibelen fortæller os i Johs. 12:42-43, at mange af de ledende mænd troede på Jesus, men ikke turde bekende det. De elskede nemlig ære fra mennesker frem for ære fra Gud.
Vi ser, at nogle mennesker blev hindret i fællesskab med Jesus, fordi de var afhængige af anerkendelse. Selv om de gerne ville have fællesskab med Herren, ville de hellere have menneskers anerkendelse. Det er trist, men det sker hele tiden.
Jeg kender en kvinde, som havde dybe følelsesmæssige problemer. Hun besøgte en bibelstudiegruppe, hvor hun modtog Helligåndens fylde. Hun var overvældet af glæde. Gud havde rørt hende, og hun vidste det. Da hun fortalte det til sine brødre og søstre, sagde de til hende, at hun var skør. De sagde til hende, at hun var nødt til at være forsigtig med følelsesmæssige oplevelser. De sagde til hende, at det, hun havde oplevet, kunne have været fra djævelen og slet ikke fra Gud. De skræmte hende, og fordi hun var bange for, hvad mennesker ville tænke om hende, fortsatte hun ikke i sit nyvundne fællesskab med Herren. Kvinden var en kristen og kom i kirke, så hun holdt op med at tale om det og fortsatte med at følge de foreskrevne retningslinjer i sit trossamfund, som ikke støttede sådanne oplevelser med Gud. Hun vendte også tilbage til at være deprimeret og neurotisk. Gud prøvede at hjælpe hende, men hun elskede menneskers anerkendelse mere end Hans anerkendelse.
Jeg taler ikke for, at man skal søge åndelige oplevelser, men hvis Gud besøger os, og vi virkelig oplever Ham, skal vi ikke fornægte det. Jeg kan forestille mig, at apostlen Paulus havde noget af en oplevelse på vejen til Damaskus, da Jesus talte til ham, og hans kraft slog ham til jorden (se Ap.G. 9:1-20).
Jeg har fundet ud af, at mennesker har en tendens til at udelukke alt, hvad de ikke personlig har erfaret. Bibelen lærer os, at der vil være mennesker, som har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft (se 2. Tim. 3:5). Jeg har set, at menneskers lære kan stjæle Guds kraft. Følg Gud, ikke mennesker!
De mennesker, der nævnes i Johs. 12, vidste, at Jesus var virkelig. De troede på ham, men kærligheden til andres anerkendelse tillod dem ikke at have et ægte forhold til ham.
Jeg gad vide, hvordan deres liv kom til at forme sig?
Hvad kom de til at miste, fordi de sagde ja til mennesker og nej til Gud? Jeg tænker over, hvor mange af dem, der aldrig blev nævnt i Bibelen igen. Jeg gad vide, om de forsvandt i glemselen og aldrig fuldførte deres bestemmelse, fordi de elskede menneskers anerkendelse mere end Guds anerkendelse. Hvor mange af dem kom til at tilbringe deres liv uden at respektere sig selv, fordi de blev mennesker, der søgte at gøre andre tilpas?
(Fra bogen Afhængig af anerkendelse, Alstrups forlag)