Glow Festival med tre scener
Den nye kristne rockfestival udvider og får bl.a. besøg af Barricades fra USA.I år får Glow festivalen i Lunderskov tre scener. En stor scene i hallen, en alternativ scene i teltet og en café-scene.
Scenen i teltet kommer til at hedde Udfordringen-scenen, da avisen er sponsor for scenen.
Glow Festival kører nu for 3. år. Den holdes fra 18.-20. august med en lang række spændende musiknavne fra ind- og udland. Bl.a. store navne som Barricades, Switchfoot og Sara Brendel.
Søndag formiddag er der Glow Messe – som er en slags gudstjeneste, hvor alle sover under prædikenen, fordi de har været oppe hele natten…
Glow Festival arrangeres af Glow Concerts, som er en koncertforening.
Glow Concerts drives af frivillig arbejdskraft af personer rundt omkring i Danmark, og foreningen har holdt flere koncerter i løbet af de sidste to år, bl.a. med Michael W. Smith, Third Day, Day of Fire, Delirious?, Petra og BarlowGirl.
Du kan læse alt om festivalen, overnatningsmuligheder, priser m.m. på www.glowfestival.dk hvor du også kan købe en billet i forsalg frem til 7. august.
Fredag aften:
Sarah West
Andaheart
Sarah Brendel
Munich
Switchfoot
Lørdag eftermiddag:
Workshop
Storgaard
Thiswaytofearnothing
Nordlys
Barricades
Lørdag aften
Stainless
Live Lovsang (Pinsekirken)
Talentmaskinen
All Star United
Atrap
Vera Cruz