Der kommer en vækkelse
– Vi elsker Danmark, og vi tror på, at Gud har noget særligt for denne nation.
Vi var fornylig sammen med Cindy Jacobs (en amerikansk profet), og hun delte et profetisk ord med mig og sagde:
Matt, Herren viser mig de skandinaviske lande, og Herren viser mig Danmark. Der kommer vækkelse og Herren vil åbne døre for dig der, og du skal være en del af den vækkelse, som rammer landet.
Det er Guds profetiske ord. Vækkelse i Danmark.
Jeg tror på, at hele dette land kan blive frelst. Jeg tror på, at I kan få en vækkelse, som Wales havde, hvor Helligånden skyllede ind over Wales.
Danmark er lille nok til, at hele landet kan blive frelst.
Da jeg var i Wales, var jeg i en landsby med 600 huse. Da vækkelsen ramte, blev 587 af dem frelst. Jeg tror på, at Gud kan gøre det igen. Jeg tror, at Gud kigger efter sultne præster og ledere, kirker og folk, som han kan betro det til.
Din lokale kirke og din tjeneste kan være det sted, hvor Herren tager bolig. Der kan være så meget af Guds nærvær i din tjeneste, at folk begynder at løbe til Jesus. De går ind i din kirke og får et levende møde med Gud og forlader kirken forvandlede.
– Jeg er kommet her i Danmark i tre år nu, og min vision er at se hele nationen sat i brand med Helligånden. At en national vækkelse rammer her. Jeg tror på, at det er i Guds hjerte og vilje. At se en større forløsning af tegn, undere og mirakler, og at kirken bliver vækket.
Vi ser allerede en ånd af vækkelse, hvor Gud udgyder sit nærvær på sit folk. Men det sker ikke for at det skal blive indenfor kirken. Det rammer kirken for derefter at gå udenfor og forvandle samfundet.
Helligånden kommer for at vække kirken og give den en ny og frisk kraft og for at give folk udenfor kirken et møde med den levende Gud og vinde dem for Jesus gennem Helligåndens kraft og nærvær.
Det sker ikke bare ved gode evangelisations-teknikker, men ved salvelsen og Guds herlighed, som kirkens folk vil bære med dem, efterhånden som Helligånden rører ved deres liv.
(Fra møde i Kolding Kirkecenter d. 15. august 2006.)