Mysteriet om de multikulturskabende unge

2 del: Frankrig gør bare Lise rigtig gladMysteriet om de multikulturskabende unge ånder stadig, og i dag taler jeg med en ung dansk pige, der normalt bor i Frankrig, for her er hun volontør.Er Frankrig ligesom Fiji monstro?
Hvordan kan et europæisk land med mange katolikker have brug for en ambitiøs kristen piges hjælp?
Lise Reuss Scmidt er netop hjemme på en kort ferie i Danmark, men hendes hjerte er efter alt at dømme stadig ved de franske børn, hun arbejder med på børnehjemmet.

Lise, hvad laver en 19-årig pige som dig i Frankrig?
– Øh ingenting. Ej ha ha undskyld! Jeg arbejder på et børnehjem!

Pigen med den excentriske tøjstil smiler og signalerer med øjnene, at hun er yderst happy. Og muligvis jetlag-berettiget, så hendes humor vælger jeg at bære over med.

Nå, men hvordan kom du på den idé?
– Det gjorde jeg, fordi jeg blev student sidste sommer, og så var det tid til at flytte hjemmefra og prøve noget helt nyt.
Og så er jeg vild med det franske sprog, så jeg tænkte, jeg ville kombinere min udveksling lidt. På den ene side lærer jeg meget fransk, og samtidig er jeg på et udfordrende børnehjem.

Så det er dig, der har brug for Frankrig, og ikke omvendt?
– Altså de børn, der er på børnehjemmet, bor der, fordi de ikke har andre steder at være. Deres forældre er ude af stand til at kunne sørge for dem enten pga. psykiske eller fysiske laster, så børnene har rigtig meget behov for sådant et sted.
Og det er vigtigt, der er en volontør, der på en særlig måde har tid til hvert enkelt barn.

Det lyder alt sammen vældig romantisk, men lad os få noget – et stykke med kold virkelighed og røget autencitet! Den hurtigt snakkende Lise fumler med noget papir, og får ikke færten af, at jeg nu vil gå helt tæt på.

Hvordan er det at være i Frankrig, når man er personligt kristen?
– Hvis man skal sammenligne med i Danmark, så er det mere en privatsag i Danmark.
Men i Frankrig bliver jeg tit spurgt, om jeg tror på noget – også af folk, jeg slet ikke kender – og så ser de straks ned på mig, fordi størstedelen af franskmændene har mange fordomme over for protestanter.
Hvad sker der i den kirke, du kommer i?
– Jeg kommer i en evangelisk kirke, og det er lidt særligt, for i Frankrig er kirke og stat adskilt, og det vil sige, at der ikke er nogen folkekirke.
Men hver fransk menighed har sine forholdsvis egne meninger, selv om det er samme type kirke. Desuden er kirken noget mere karismatisk.
Så after all er der vist en del forskel, fatter jeg. Måske er det meget smart at opleve denne forskel og tage et år væk fra alt det vante? Men hey, er det ikke lige lovlig smertefuldt…?

Savner du ikke Danmark super duper over power meget?
– Efterhånden som jeg lærte børnene på hjemmet at kende, fik nogle venner og fattede lidt mere fransk, så holdt jeg også op med at savne Danmark så meget.
Det var hårdt i starten, men det har været det hele værd, for nu er jeg bare rigtig glad!

Hvad er det fedeste ved at være i Frankrig?
– Det har været at få lov til at arbejde med de børn. Man får så meget igen, når man giver dem noget!

Hvilken anbefaling kan du give andre unge, der ligesom du gerne vil blive mere multikulturelle og gå på opdagelse i et andet land?
– Tal med nogle, der har været ude og rejse. Det er rigtig spændende at opleve en ny kultur, og jeg får kost og logi, så det skal ikke være det økonomiske, der hindrer.
Det er ikke dyrt, fordi det er i Europa, så det vil jeg varmt anbefale andre!

I dag har jeg talt med en pige, der havde ordene i sin magt. Men hvad siger folk fra udlandet egentlig selv?
Ja, nu kan jeg desværre ikke spørge dem alle, men hvorfor ikke tage en stikprøve i et totalt ukendt land…?

Følg med næste gang i mysteriet om de multikulturskabende unge og hør, om det overhovedet er nødvendigt at bruge tid, kræfter og penge på et år i udlandet.