Ordination til præst
Onsdag den 30. august ordinerer biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev, generalsekretær Sune Skarsholm fra Dansk Ethioper Mission og generalsekretær Heinrich Pedersen fra Den Danske IsraelsmissionSune Skarsholm
Cand. theol. Sune Skarsholm er 35 år og bor i Bellinge ved Odense.
Sune Skarsholm har været generalsekretær i Dansk Ethioper Mission siden den 1. december 2005, og det er i den forbindelse at han nu har fået tilladelse til at blive ordineret som præst.
Før sin ansættelse i Dansk Ethioper Mission var Sune Skarsholm studentersekretær i Kristeligt Forbund for Studerende i knap fire år.
Heinrich Pedersen
Cand. mag. Heinrich Pedersen er 50 år og bor i Christiansfeld.
Heinrich Pedersen har fået orlov fra sin stilling i Den Danske Israelsmission, hvor han har været generalsekretær i 11 år, for at vikariere for sognepræst Carsten Haugaard Nielsen i Tyrstrup og Hjerndrup sogne under dennes studieorlov i september – november 2006.
Ordinationen foregår onsdag den 30. august i Tyrstrup kirke, Christiansfeld.