Demonstrativ frygt
Now Im fearless with nothing left to hide
All the doubts of yesterday, love has driven them away
(DC Talk)
For omkring otte år siden hørte jeg den fantastiske sang Fearless for første gang, og her blev jeg klar over, at der skulle lidt øvelse til, hvis jeg skulle være uden frygt. Jeg forsøgte mig i den klassiske leg, hvor et par folk stiller sig bag ved dig, og du så lader dig falde bagover i blind tro på, at de griber dig.
For at sige det rent ud, så føltes det som at være en blind mus, der frivilligt gik ind i kattens betandede gab. Rimelig svært!
(Sværhedsgraden øgedes muligvis, da jeg selv tidligere havde glemt at gribe min unge kusine, da hun lod sig falde.) Og selv efter mange forsøg med sengen som griber var mine fødder som sømmet til gulvet.
Jeg må konstatere, at der er andre ting, jeg er mere bange for i dag. Til daglig føler jeg mig kun som et nervevrag, når jeg er sammen med glubske dyr, eller der sker andet frygtfremkaldende. Men frygt kommer heller ikke altid til udtryk som en følelse det kan være en indre tilstand.
Vi har lige demonstreret i alle større byer i DK (at man kunne støve lige så mange op i en lille bondeby, som vi gjorde i Odense, er så en anden sag) og mon ikke man kunne forestille sig, at alle demonstranter vandrede rundt i en frygt-tilstand? Men frygt var ikke den følelse, vi lige umiddelbart mærkede snarere vrede, afmagt og frustration. Men alt det grunder vel i en frygt for, at vi til sidst ingen velfærd har i Danmark.
Sangen Fearless får mig til at revurdere mit sikkerhedsnet hedder det kommunale tilskud og sygehusvæsenet og S.U. og andet offentligt – eller hedder det Jesus?
Har du noget på hjerte? Skriv en bagsmæk til Udfordringen. Gerne humoristisk og tankevækkende. Max. 2000 anslag. Husk at sende foto med. Se adressen i kuponen t.v. eller mail til os på redaktion@udfordringen.dk
