Bestil tid

Bestilt medmenneskelighed er bedre end ingen
medmenneskelighedEt uovertruffent fedt tiltag er sat i gang! DSB er nu ikke længere vores eneste løsning som stakkels billøse kreationer. ***Nu kan man på nettet bestille tid i en bil, så man ikke behøver at stå som kold og venneløs tomler.

Jeg synes, det er rigtig smart, at man på den måde kan køre sammen, så alle de halvtomme biler kan blive dobbelt så fyldte, og så alle de fattige folk ikke bliver tvunget ind i dyrt afhængighedsforbrug af bus-klippekort.

Alligevel kan det undre lidt, at man som ’alene i bilen bilist’ ikke af sig selv stopper ved busstoppestedet og hører, om de hostende snotnæser eventuelt skal samme vej.

Medmennesker burde da også tænke på hinanden i forbindelse med mad. Hvorfor er der ikke sådan et lokalt netværk, hvor man kan fortælle, hvilke boller og pålæg man har for meget af, så man ikke bare skal smide det ud!?

Og hvad måske med gamle studiebøger? Hvorfor skal de sælges så dyrt på nettet – i stedet kunne man gå ud på uddannelsesstederne og dele dem ud til folk i nød.

Det hele er faktisk ret strengt! For ikke at sige ukristent og ukærligt!

Jeg har kendt en kvinde, der altid tænkte sådan her. Alt det gode var aldrig så godt, at det ikke var skidt for noget. Og nej, hun var hverken deprimeret eller med i sort sekt. Hun var såmænd kristen. Jeg håber, at den der negative bølge af selvforpint kristendom er ovre.

Vores land er overhovedet ikke bibelsk, men hvis vi vil præge DK, må vi gå på kompromis med normer og kultur. Vi er ikke perfekte, troende eller ej, og derfor skal kærligheden tit bare flettes ind i det, som er. Både en bestilt bilist og en våd nettomler kan vidne overmedmenneskeligt meget om Jesus.


Artiklen fortsætter efter annoncen: