Hvordan afreagerer du?

Alle mennesker kan opleve at blive stresset og gal. Find dig selv i en eller flere af disse fem typer og deres måde at afreagere på.Man siger, at der findes fem forskellige metoder til at blive sin vrede kvit på – og ofte bruges flere på samme tid. – Hvilken type er du? Genkender du dig selv i ”den passive type” eller måske snarere ”medløberen”?

Tre-skridt-fra-livet-typen

Jeg kører en lille tur! – Forsøger at vinde kontrol ved at fjerne sig rent rumligt, når presset bliver for stort.
Hvad anser du mig egentlig for? – Kan under visse omstændigheder af den anden betegnes som ”følelsesmæssigt uopnåelig” eller som ”en, der undslår sig”.
Jeg arbejder lidt længere i dag! – Reagerer på sin personlige berøringsangst ved at begrave sig i arbejde.

Den passive type

Jeg ved snart ikke mere, hvad jeg skal gøre! – Bliver mindre handlekraftig under pres, hvorved andre presses til at tage over.
Jeg har ondt i maven! – Er tilbøjelig til at få ondt i krop og sjæl, når belastningen bliver for stor.
Jeg ved godt, at du anser mig for at være en svækling! – Tiltusker sig etiketter som denne eller f.eks. ”patienten”, ”den syge” eller ”den ansvarsløse”.

Den hyperaktive type

Sådan er vi nødt til at gøre! – Ved altid, hvad der er det bedste, ikke blot for sig selv, men også for alle andre.
Det er i orden, du skal bare sige, hvad der er i vejen! – Handler hurtigt – enten ved at ile til hjælp med råd og dåd eller tage sagen i egen hånd.
Hvorfor lader du ikke bare mig ….? – Har svært ved at lade andre klare deres egne problemer.
Du vil aldrig se mig bryde sammen. – Vil gerne opfattes som en, man altid kan regne med, og som altid er oppe på mærkerne.

Typen, der giver
andre skyldfølelse

Det er det bedste bevis på, at du ikke elsker mig! – Reagerer på ængstelse med følelsesmæssig heftighed og angrebslyst.
Har jeg ikke allerede sagt tusinde gange ….! – Bruger megen energi på at lave om på nogen, som slet ikke vil laves om på.
Du glemmer altid at slå toiletsædet ned! – Angriber gentagne gange med ord, som ganske vist hjælper til at reducere spændingen, men i princippet ikke ændrer noget ved problemet.
Hvordan kunne du gøre det imod mig? – Gør en anden ansvarlig for sine egne følelser og handlinger.

Medløberen

Du må ikke gå! – Reagerer på sin ængstelse ved at søge en større samhørighed.
Det er vi helt klart nødt til at få talt igennem! – Lægger stor vægt på at tale alting igennem og få følelser frem og forventer af andre, at de gør det samme.
Hvad er du bange for? – Er tilbøjelig til at kritisere partneren som en, der ikke har styr på sine følelser eller ikke tåler den andens nærhed.
Fra magasinet Lydia