Fødslen i Betlehem
Hvordan kan 45 korte linier, der kan læses højt på mindre end tre minutter, komme til at fylde så meget som hele julens historie om Maria og Josef, Betlehem, en overfyldt kro i en overfyldt by, hyrder, får og geder, et lille nyfødt barn, engle, og alt det andet. 
Hvor meget af vore dages historier om Jesu fødsel har egentlig grund i virkeligheden? Hvad skete der i virkeligheden i Betlehem for de godt 2000 år siden?
Josef og Maria var på vej til Betlehem for at blive skrevet op i den romerske kejsers folkeregister.
Den romerske besættelsesmagt ville udskrive skat, så der kunne føres flere krige og bygges flere veje. Derfor måtte de vide, hvor mange skatteydere man havde i landet.
Josef opholdt sig i Nazareth, men hans familie kom fra Betlehem. Turen med hans gravide kone tog 3-4 dage til fods, og de har betalt vejskat og andre skatter op til flere gange undervejs. En del af turen var nærmest bjergbestigning. Især turen fra Jeriko op gennem Judæas ørken og frem til Betlehem, som lå 1200 meter oppe i forhold til Jeriko.
Israels største konge, David, kom fra Betlehem. Men da Maria og Josef ankommer var den ikke noget særligt. Her er Josef og Maria sikkert flyttet ind hos deres familie. Josef var jo fra byen.
I den kultur betød gæstfrihed meget hvilket den stadig gør og det ville være utænkeligt at smække døren i for nogen, da slet ikke familie. De kunne ikke få husets hotelværelse eller gæsterummet. Det var optaget af andre, der sikkert var i byen i samme ærinde som dem. Derfor blev de henvist til den del af huset, hvor familiens dyr også opholdt sig i hvert fald om natten. I en by af Betlehems størrelse og i en kultur med stor gæstfrihed er det usandsynligt, at der har været det, som bare lignede kroer eller hoteller. Da Maria fødte sin søn, Jesus, ved vi ikke om familiens jordemoder var til stede.
Hyrderne overnattede på marken. De har næppe haft et bål, for det var ikke nødvendigvis koldt. Og hvad skulle man også brænde? Træ var der ikke meget af på markerne og bjergskråningerne omkring Betlehem.
De fik nyheden via engle, som viste sig for dem på himlen. En usædvanlig og særdeles overraskende måde at aflevere nyheden om en tilsyneladende hverdagsagtig begivenhed på: Et barn er født hos en familie i Betlehem. Både mor og barn har det godt. I kan finde dem i den del af huset, hvor dyrene holder til.
Hvorfor så usædvanlig og overdimensioneret en kommunikationsform: En himmelsk hærskare der lovpriste Gud. Det var næppe den eneste nat, et barn blev født i Betlehem. Hvad underligt er der ved et barn i en stald?
Det usædvanlige ved Marias barn, ved Jesus, var ikke stalden, krybben eller kludene til svøb. Det var og er, at han er Guds søn og at han kom for at være Jesus.
Det betyder Frelseren. Trods romerske kejsere og soldater, skatteopkrævere og en for længst glemt storhedstid for folk i Betlehem og andre steder i landet, så havde Gud ikke glemt sit folk. Og det var der grund til at udbasunere, hvad Gud da også lod gøre.
Der var også grund til at undre sig over det. Det gjorde også både hyrderne og Maria.
I dag må vi gøre det samme: Gud har ikke glemt os. Han er her. Vi skal ikke frygte. Heller ikke for terror eller det der er værre.
Bodil Skjøtt fra JesusNet
