Jul i vore nabolande

Julen i andre lande ligner den danske jul,
eller gør den?Svensk jul

Juleaftensmorgen sættes graner ved dørstolperne, og grangrene lægges foran indgangsdøren. Neg bliver sat op til fuglene, de bliver sat, så det kan ses fra vinduerne. Til frokost bliver der anrettet sildebord, og til sidst kommer juleskinken ind. Skinken bliver serveret med brød, som man dypper i suppen fra skinken.
Når det er blevet mørkt, tændes julelysene på grantræet. Alle tager hinanden i hånden og går rundt om træet og synger julesange og salmer, og bagefter traver man gennem hele huset, medens man synger. Så deles julegaverne ud.

Mandler og ti øre

Til sidst spises julemiddagen. Lutfisk og julegrød. Svenskerne nøjes ikke med kun én mandel i julegrøden. Den, der får en sød mandel, bliver gift. Den, der får en bitter mandel, forbliver ugift. Den, der finder en ring, bliver forlovet. Den, der finder en ti øre, bliver rig i det nye år.
Tidligt første juledag går alle i kirke.
I gamle dage havde man kane-race med hest og kane spændt bagefter. Den, der kom først hjem fra kirke, fik den bedste høst.

Tysk jul

I Niederbayern i en lille kirke inde i skoven blev den kendteste af alle julemelodier til, Stille Nacht, Heilige Nacht, (på dansk: Glade jul, dejlige jul). Den synges overalt, hvor kristne holder jul.
I Bayern er mange katolikker, og derfor er juleskikkene anderledes end i Danmark.
4. december bliver kaldt Barbara-dagen (Sct. Barbara). Der skærer man grene af frugt og rønnebærtræer og sætter dem i vand. Så passer det lige med, at de blomstrer, når det bliver juleaften.

Optog og gaver

6. december er Niculaus-dagen. Sct. Niculaus fejres med et optog gennem hele byen. Sct. Niculaus fører an, og så går det fra hus til hus. De fleste er klædt ud som dyr. Når optoget er draget forbi, finder folk små gaver i form af nødder og gode sager. Præsten og følget går også fra stald til stald og velsigner kreaturerne og giver dem brød og salt.
365 figurer
Julekrybben står som regel under juletræet eller et andet fremtrædende sted. Julekrybben symboliserer stalden fra Betlehem. Figurerne er skåret i træ og pyntet med flotte dragter, som kvinderne har syet. Der er som regel 365 forskellige figurer, en for hver dag i året.

Julen

Juleaften spiser man fyldte karper, haresteg eller gåsesteg.
Ved midnatstid ringer kirkeklokkerne til midnatsmesse. Efter midnatsmessen bliver der spist varmt blod og leverpølser.
3. juledag er også en højtidsdag i Bayern. Man mindes evangelisten Johannes og drikker på denne dag Johannes-vin.
4. juledag mindes man ”de uskyldige børn”. Dagen kaldes sådan, da man mindes barnemordet i Betlehem. Der bliver bagt en speciel kage, der kun spises den dag.
Julen fejres lige til den 6. januar, som kaldes helligtrekonger.
Om eftermiddagen går alle til kirken, hvor man modtager vand og røgelse, som præsten har velsignet. Alle får lidt med hjem, og snart dufter der af røgelse i alle hjem. Der bliver ikke indgået bryllup fra juleaften til den 6. januar.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Engelsk jul

På Trafalger Square, som er et stort torv i London, bliver der hvert år rejst en kæmpegran, træet bliver sendt fra Norge. Lige siden 1945 har man fået et norsk træ som tak for englændernes indsats under 2. Verdenskrig. Tusinder samles og afsynger de gamle julesalmer, når træet tændes.
Forberedelserne til jul starter allerede i september og oktober med at lave Plum Pudding eller Christmas Pudding. Hvis du har mod på sådan en kage, kan du finde opskriften her: www.dk-kogebogen.dk

Julemanden

Sct. Nicolaus, eller Santa Claus, kommer fra byen Myra i Lilleasien. Hans navn er egentligt Nicholaas. Han var meget rig og gav gaver til fattige mennesker.
En legende fortæller, at der var en fattig købmand, der havde tre voksne døtre. De kunne ikke blive gift, fordi han ikke havde råd til nogen medgift. Det kom Nicholaas for øre, og en nat, medens alle sov, blev pigernes sko fyldt op med guld. Så blev de lykkeligt gift alle tre.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Kristtorn

Kristtorn bliver hængt op som flettede kranse med røde bånd over fordøren. Det er efter en gammel romersk skik, hvor huset blev pyntet op med kristtorn. Folk gav hinanden gaver, og herre og slaver var lige.
The Lord of Misrule er et sidestykke til dette. Dette er dagen, hvor alle bytter roller. Herskabet opvarter tjenerskabet, og der bliver lavet så lidt som muligt. Den engelske hær bruger stadig den skik, at officererne ved julemiddagen opvarter de menige soldater.
Boxing Day er dagen, hvor tjenestefolkene får en julegave for de ydelser, de har udført i årets løb. Dagen er også en fridag.

Mistelten

Misteltenen er egentlig en snylteplante, som gror på gamle træer. Misteltenen anses for at bringe lykke og hænges op over døren i julen. Enhver har lov at kysse den, der står under misteltenen. Ofte sørger en ung mand for, at den pige, han kan lide og gerne vil kysse, kommer til at stå under misteltenen.

Juletræet

Den tyske helgen Bonifatius ville afskaffe dyrkningen af Odin og hans hellige egetræ. Derfor valgte han at pynte et fyrretræ med levende lys til ære for Jesus. Prins Albert og dronning Victoria medbragte denne juleskik fra Tyskland, som snart blev almindelig i England.
I England fejrer man ikke juleaften. Der må man pænt vente til den 25. december. Juleaften (d. 24.) bliver der hængt strømper op på pejsen eller fodenden af sengen.
Næste morgen er strømperne fyldt med gaver, og de store gaver er lagt under juletræet. Man spiser julemiddag kl. 14.00 med gåsesteg, Christmas Pudding og postejer.


Artiklen fortsætter efter annoncen: