Hvorfor arbejder mænd så meget?
Hvorfor bliver nogle mænd arbejdsnarkomaner? Er det bare fordi de flygter fra konen og familien? Eller er der en bedre forklaring…?Hvorfor bliver nogle mænd arbejdsnarkomaner? Er det fordi de flygter fra konen og familien? Eller er der en bedre forklaring…?
Ja, det er der heldigvis
Specielt ledere har svært ved at sige stop til arbejdet, og så går det nemt ud over familien. Og det er bestemt ikke noget, mændene nyder.
De allerfleste mænd har dårlig samvittighed, og føler at de svigter selv om de forsøger at gøre deres bedste.
Mænd og ledere er ofte resultatorienterede. Hvad de udfører på deres arbejde kan måles, men det kan de resultater, de opnår derhjemme sjældent. Her viser resultaterne sig ofte først på lang sigt…!
Ledere har desuden ofte den opfattelse, at hvis ikke de selv gør noget, så bliver det ikke gjort. De frygter, at deres succes afhænger af dem selv.
Og det er bestemt ikke nemmere for præster og andre kristne ansatte eller frivillige. De vil ikke blot gøre det godt i kirken, de vil realisere Guds rige på jord! De vil derfor gøre deres allerbedste.
Jo mere varmhjertede, de og deres kirker er, des større kan presset være.
Og så ender nogle med at brænde ud – eller deres familieliv bryder sammen.
På årets lederkonference i Willow Creek, Chicago, fortalte to kristne ledere om, hvordan de var bukket under – og derefter havde tacklet problemet på en måde, som vi andre kan lære af.
og lad Gud om kirken
Andy Stanley fra North Point kirken i Atlanta fortalte om, hvordan han først havde forsøgt at gøre ALT i den kirke, han opbyggede. Han vidste, at han snød sin familie og det pinte ham. Han bad ofte Gud om at tage sig af kone og børn, mens han gjorde Guds arbejde.
Men så indså han, at det jo slet ikke var meningen. Det var modsat!
I Mattæus 16 lover Jesus nemlig, at det er ham, der vil opbygge kirken. Til gengæld siger Paulus i Efeserbrevet 5, at manden skal elske sin hustru ligesom Kristus elsker kirken.
Da Andy indså, at Gud ville tage sig af kirken, traf han den vigtigste ledelsesbeslutning i sit liv. Han lovede Gud, at han ville tage sig af sin familie og elske sin hustru, og han lovede at give 45 timer til kirken om ugen og være tilfreds med, hvad Gud kunne bruge det til.
Det var svært i starten, fordi nogle forventede, at han som kristen leder altid skulle være til rådighed. Men stilen smittede af, så kirken nu har et bæredygtigt niveau af arbejde. F.eks. holder man ikke åbent den sidste søndag i året og man har ingen lørdags-aftens gudstjenester, selv om det ellers er meget populært i USA. For tingene skal kunne hænge sammen.
Til trods for, at Andy satte disse begrænsninger, har Gud åbenbart ladet kirken vokse, så den nu har over 8.000 medlemmer.
Fordelen for Andy var, at han i de 45 timer blev nødt til at prioritere det, han var bedst til. Han opdagede, at det ofte er sådan, at jo mindre du gør, des mere får du udrettet. (Underforstået, jo mindre du gør af det, som ikke er vigtigst.)
Han sagde f.eks. konsekvent nej tak til at medvirke udenfor sin egen menighed.
Andy mener også, det viser sig i praksis, at de ledere, der prioriterer familien, får mere stabile menigheder. Han mener, at sunde mennesker tiltrækkes af organisationer med et bæredygtigt tempo, mens usunde mennesker tiltrækkes af det overgearede. Og hvis en overgearet og skyldbetynget stræber kommer ind i en sund organisation, risikerer han at ødelægge den.
Pastor Wayne Cordeiro fra Hawai har ligesom mange andre ledere oplevet udbrændthed. Han var leder af en tusindtallig menighed i Honolulu på Hawaii og havde stor succes. Men det var ikke sjovt længere…
Wayne måtte konstatere, at vejen til succes og vejen til et nervøst sammenbrud ofte er den samme.
Han var ikke længere så kreativ som i starten og han havde svært ved at træffe beslutninger.
Frygt styrede hans liv og han forsøgte at undgå problemer, men da det ikke så ud til at kunne lykkes, overvejede han til sidst at sige op.
Som symptomer på hans udbrændthed dukkeder fysiske problemer op. Han fik åndedrætsbesvær, hjertet slog uregelmæssigt, han fik nervøse trækninger ved øjnene og hidsede sig ofte voldsomt op og råbte ad andre.
Lægen konstaterede, at hans stressede liv havde medført et lavt niveau i hjernen af seratonin et stof som giver os en følelse af overblik og velvære.
Derfor måtte han oparbejde sit naturlige seratonin-niveau ved at tage et halvt år fri, foreslog lægen.
– Nej, det er udelukket, protesterede Wayne. Det havde han slet ikke tid til med alt det, han skulle overkomme.
Men lægen fik ham trods alt overtalt til at lægge sit liv om. Ellers ville han aldrig genvinde sit gode helbred, fortalte lægen ham.
Han tog i kloster – dog kun en uge, for at komme i ro med sig selv og Gud. Her måtte han ikke tale med nogen. Her var hverken internet, mobildækning eller andre adspredelser. Kun stilhed og bøn.
Efter et par dage var han så desperat, at han flygtede til den nærmeste by, så han kunne snakke med nogen. Han kollapsede mentalt i klosteret, men bagefter kunne Gud genopbygge ham som et nyt menneske.
Han overvejede igen sin livsstil og sorterede det mindre væsentlige fra det vigtigste.
– Somme tider er den eneste vej til radikale ændringer radikal smerte, må Wayne i dag erkende. For i vanskelige tider er vi mere åbne for Guds vejledning.
Wayne fortæller f.eks. om, hvordan han desperat bad Gud om, at det ikke måtte regne, da menigheden i en weekend skulle holde flere udendørs gudstjenester i en park. Han følte hele presset om succes på sine skuldre.
Alligevel begyndte det at dryppe lørdag… Og søndag øsede det ned.
Vreden imod Gud vældede op i ham og han gik rundt i parken med armene i vejret, mens han skiftevis skældte ud og tryglede Gud om at stoppe regnen.
– Menigheden så mig med hænderne oppe og sagde: Se vores præst! Han priser Gud, selv om det regner
Men jeg var bare så vred!
Midt i min vrede talte Gud til mig. Han viste mig, at jeg var mere optaget af mit eget arrangements succes end af Guds nærvær. Ikke én gang havde jeg bedt om Guds ånds nærvær…
– Ville du være tilfreds, selv om min ånd ikke var der, hvis bare det ikke regnede
? hørte han Gud spørge.
Det var tankevækkende.
Bæredygtig levevis
Wayne Cordeiro opridser bl.a. disse principper for en bæredygtig levevis:
1. Hvad fylder og hvad dræner din tank?
Hvem er du sammen med?
Hvad laver du?
Hvor er du?
2. Forstå livets balance
Se familien som en del af din tjeneste
Lad Helligånden lede dig til at fastholde balancen
3. Hvil først led så
Byg kalenderen op om hvilepunkter ikke modsat
Din (næste) dag begynder, når du går i seng.
Sov før midnat.
4. Find en lynafleder
Afreager ikke på medarbejdere og ægtefælle
Find en du kan tale ud med og lade op med.
5. Vær disciplineret i din daglige tid med Gud
Læs i Bibelen dagligt
Opdag, hvad der står
Hvad betyder det for dig?
Bed over det.
Lad Gud lede dig.
