Sådan redder du julefesten

Glæder I jer til at være sammen i julen? Her er gode råd til at få det bedste ud af de mange timer i hinandens selskab.”Julen er hjerternes fest” siger man. Hjertet symboliserer kærligheden, og der er lavet mange romantiske glansbilleder og stemningsfyldte julekrybber, som viser, hvad der skete den første julenat. Men samværet drukner let i juleræs, usagte forventninger og ødelagte idealbilleder af, hvordan en rigtig jul skal være.

Heidi Jacobsen er socialrådgiver og psyko- og familieterapeut-studerende. Hun har virksomheden livogvækst.dk

Hygge, samvær, god mad, god stemning osv… Glansbillederne kan nemt krakelere. Jul i familiens skød er i virkelighedens verden ikke helt så simpel at passe ind i de stemningsfyldte og romantiske idealbilleder. Det giver en masse udfordringer.
Vi ser frem til at holde fri og være sammen. Og når det sker, skal det være godt og rart. Vi skal rigtig slappe af og hygge os! Men hvordan?

– Vi har alle hver især vores forventninger og behov – såvel børn som voksne, og det kan være svært at få samværet til at tilgodese alle parter, siger Heidi Jacobsen. Hun er uddannet som socialrådgiver og i Sjælesorg og Familierådgivning samt på vej til at afslutte uddannelsen i Systemisk Integreret Familieterapi. Hun tilbyder hjælp, der hvor kampen bliver vanskelig, fordi en familie er værd at kæmpe for!

– Det, der ligger bag de fleste konflikter, er forventninger, behov, ønsker eller længsler, der ikke bliver imødekommet og indfriet.
Hjemme hos Heidi og hendes mand Bo har de fundet ud af, at de voksne har brug for at holde fri sammen. Samtidig har de intentioner om at være sammen med børnene Miriam på ni og David på syv år, lege med deres julegaver og give dem opmærksomhed.
– Hvor meget skal vi være sammen med svigerforældre og søskende, hvor meget skal der leges med børnene, og hvor meget skal vi have tid til måske bare at være sammen som par?
– Vi har alle brug for, at vores behov bliver opfyldt, så vi undgår at blive irriterede på hinanden, fortæller hun.
– Når vi bliver sårede, reagerer vi måske med irritation, vrede, tilbagetrukkethed eller noget andet. Der er selvfølgelig forskel på børnenes umiddelbart ucensurerede og vi voksnes mere uigennemskuelige reaktioner. Men når der opstår konflikter, er det oftest, fordi forskellige behov kolliderer. Og det er der masser af grobund for i juletiden, hvor vi har mange forskellige forventninger, siger terapeuten alvorligt.

– Det er en god idé at sætte ord på de forskellige forventninger. Snak om, hvad vi hver især glæder os til at lave i juleferien.
Jeg snakker med mine børn og mand om, hvad vi drømmer om at ville lave i julen. Hvad ønsker vi – ikke bare indpakket i papir under juletræet – men også hvad vi ønsker af familiesamværet, fortæller den 34-årige mor.
– Måske bliver vi ikke enige, men når vi får gjort os mere klart, hvad vi hver især har af forventninger til julen og feriedagene, opdager vi måske det urealistiske i, at alle behov kan imødekommes – og så må vi prioritere. Helst på en måde, så hver enkelt i familien får lidt af sine ønsker og behov opfyldt.

– Når der så alligevel opstår konflikter eller ”dårlige” scener, kan hele julestemningen virke til at være ødelagt. Konflikter virker som en dråbe blæk i et glas vand – en konflikt kan ”farve” stemningen i længere tid og give en følelse af, at samværet er mislykket.
Men virkeligheden i et helt almindeligt familieliv er altså, at der opstår konflikter indimellem. Vi kan lære hinanden bedre at kende igennem konflikterne. Men så må vi trodse konfliktskyheden og få snakket tingene igennem, siger Heidi Jacobsen.
– Det er ikke letkøbt. Men konflikter er noget naturligt menneskeligt. Hvis vi udelukkende skulle leve op til juleglansbilledernes gode stemning, ville vi undertrykke nogle negative følelser og måske krakelere. Det bedste er at vedkende sig, når virkeligheden ikke passer ind i idealbillederne og forventningerne.
En konflikt, der bliver håndteret, får oftest også en afslutning. Først når det også er legalt, at stemningen nogle gange er dårlig, vil der blive rum for den gode julestemning – glæden.

Ironisk nok kan vi blive helt stressede over at skulle holde ferie. Og i år bliver det oven i købet en kort juleferie for de fleste.
Juletiden er ofte fortravlet, fordi der er så mange ting, der hører sig til, hvis det skal være ”en rigtig jul”.
– Vi må stoppe op og træffe vores egne valg om, hvor meget vi vil stresse rundt, udfordrer den vestjyske terapeut-studerende fra Videbæk.
Måske har vi for høje krav eller forventninger til os selv om, hvad vi skal præstere – måske særligt os husmødre.
Hvor meget er det realistisk, at vi kan nå? Prioritér. Hvis ikke du kan nå både ris à la mande’n og de hjemmebagte småkager, så køb småkagerne ved bageren og snup en islagkage ved Hjemis-bilen. Det sidste har jeg selv valgt at gøre i år, smiler Heidi, der har virksomheden livogvækst.dk.
Der er masser af ting, vi har mulighed for at vælge til og fra. Vi kan og behøver ikke følge alle traditionerne, hvis vi synes det er vigtigere at bruge tid på at lave noget med børnene. Vær bevidst om dine valg og prioritér måske anderledes. Så bliver den ”rigtige” jul, vi gerne vil holde, noget vi selv vælger. Lad ikke ræset trække dig med, men tænk anderledes.

I brudte hjem, hvor man har dine og mine børn og måske også nogle fælles, er der mange forskellige juletraditioner, der skal samles.
– Her er det endnu vigtigere, at vi sætter os ned, lytter til hinanden og snakker sammen, fortæller Heidi.
F.eks. må vi acceptere måden, der bliver holdt juleaften på, og respektere, at sådan er julen i det hjem, hvor vi er – uanset om juletræet er pyntet med flag, hvide engle eller nissemænd!, smiler Heidi.
Her er der endnu større chance for, at der kan opstå jalousikonflikter mellem børnene – specielt, hvis der er halvsøskende i en familie. – Måske dukker irritation op over, at vores julegave ikke er så flot som halvsøskendens ved siden af. Her har børnene brug for et ekstra knus, selvom de opfører sig urimeligt. Det letteste og hurtigste er at skælde ud. Måske skulle vi undersøge den sårethed eller længsel, som ligger bag reaktionen, siger Heidi Jacobsen. Hun mener, vores reaktioner i nuet måske slet ikke har noget med denne situation at gøre.

– Skilsmissebørn samt børn og voksne, der har mistet, vil have særligt stærke følelser af sorg netop i julen, hvor ”alle” jo er sammen med deres familie. Her er det de voksnes opgave at indlede en åbenhed omkring det og måske foreslå at ringe og ønske ”glædelig jul” en ekstra gang til den savnede forælder, selvom barnet ikke viser de svære følelser, fordi børn er loyale og passer på deres forældre.
– Vi bruger et udtryk: ”Julen er over os”. Det lyder, som om vi ufrivilligt bliver overrumplet. Den første jul begyndte derimod med, at ”julen kom til os”… som en gave, som et menneske, siger par- og familieterapeuten og slutter:
– Glæden er ikke et glansbillede, men Gud, der kom ned til os almindelige mennesker i julen. Hvis vi helt overmenneskeligt havde levet op til idealbilledet, så havde vi jo slet ikke brug for, at Gud kom til os!