Slik-eksistens – og mund-konsekvens

Munden er tom, og smagen af intet begynder at brede sig til ganen. Mundvandet risler ned mellem tænderne, som forsøgte det at fremtrylle en læskedrik. Men spyttet smager ikke som cola, og tænderne er ikke taknemlige. Tungen er rastløs og kan ikke finde ro.

Ikke før vi putter noget i munden. Nogle kalder det dessert, nogle kalder det guf, og andre igen vil bruge dæknavnet: hygge! Alle ved vi, at det drejer sig om de søde og ikke mindst de usunde sager.

Har du nogensinde prøvet at få følelsen af at være ensom slik-chokolade-chips og Mac D- mad misbruger? Besynderligt nok skulle det føles piiiiinligt at spise megaburgers og fries alene offentligt. Eller hvis man endelig har en sofaaften derhjemme, chipsposerne står klar på rad og række, og veninden ringer, så vil de færreste gå i detaljer mht. deres spise.

HVORFOR er det mindre cool at spise lækkerier, når man er over 14? Der er for det første de idealsættende medier, som skovler et tykt lag dårlig samvittighed ind over os. Det kan være alt fra reklamer for slankemidler til pure fakta om sundhed og dets kontra.
For det andet er der tale om projektion – vi er bange for, hvad andre tænker om, hvad vi tænker, de tænker, vi tænker…

Børn tænker ikke på så meget, når de sluger deres ostehaps og slikker på deres mælkesnitte, for det, de tænker, når de ser andre med noget lækkert, er: ”Jeg vil oss ha’!!!”

Jesus siger nogle forløsende ord i Matt. 15,11 om, at det ikke handler om, hvad der kommer ind i munden, men hvad der kommer ud af den. Men faktisk er det af en helt anden sværhedsgrad at styre sine ord og tanker, og derfor bør vi rette vores blik mod tungens virkelige problem frem for mod opgøret med fredagsslik til hverdag.