Tror du på Djævelen?
Det hyppigste spørgsmål, jeg får, er, om jeg virkelig »tror på Djævelen«.
Nuvel, hvis man med »Djævelen« mener en magt, som er modsat Gud og ligesom Gud eksisterer uafhængigt fra al evighed, er svaret et ubetinget nej. Der er intet andet uskabt væsen end Gud. Gud har ikke noget modstykke. Intet væsen kunne opnå en »fuldkommen slethed« svarende til Guds fuldkomne godhed. Thi når man har fradraget enhver art af godt (intelligens, vilje, erindring, energi og selve eksistensen), ville der ikke blive noget af dette væsen tilbage.
Det rette spørgsmål er, om jeg tror på djævle. Jo, det gør jeg. Det vil sige, jeg tror på engle, og jeg tror, at nogle af dem ved misbrug af deres frie vilje er blevet Guds fjender og følgelig også vore fjender. Dem kan vi kalde djævle. De er ikke af natur forskellige fra engle, men deres natur er fordærvet. Djævel er kun i den forstand det modsatte af engel, som et slet menneske er det modsatte af et godt menneske. Satan, djævlenes fører eller diktator, er ikke Guds, men ærkeenglen Michaels modsætning.
Jeg tror ikke på dette i den forstand, at det er en del af min trosbekendelse, men i den forstand, at det er en af mine meninger. Min religion ville ikke gå i splinter, hvis det påvistes, at denne mening er urigtig. Så længe dette ikke er sket – og beviser for en negativ påstand er vanskelige at føre – vil jeg beholde den. Jeg synes, den forklarer mange kendsgerninger. Den stemmer med Skriftens klare mening, med den kristne overlevering og med, hvad de fleste mennesker i de fleste tidsperioder har troet. Og den strider ikke imod noget, som nogen videnskab har godtgjort som sandt.
Det burde være overflødigt (men er det ikke) at tilføje, at det at tro på engle, gode eller onde, ikke er ensbetydende med at tro på nogen af dem, således som de fremstilles i kunsten og i litteraturen. Djævle skildres med flagermusvinger og gode engle med fuglevinger, ikke fordi nogen anser det for sandsynligt, at moralsk fordærvelse ville forvandle fjer til flyvehud, men fordi de fleste mennesker bedre kan lide fugle end flagermus. Man giver dem vinger for at antyde deres uhæmmede åndskrafts hurtige flugt. Man giver dem menneskeskikkelse, fordi mennesket er det eneste fornuftvæsen, vi kender. Væsener af højere orden end vi selv – være sig ulegemlige eller besjælede – af en art, som ikke er tilgængelig for vor erfaring, må fremstilles symbolsk, hvis de overhovedet skal fremstilles.
C. S. Lewis er mest kendt som forfatter af Narnia-krøniken. Denne tekst er fra bogen Fra Helvedes blækhus