Nedtur til Gud

Carsten Dalsgaard Hansen var præst med høje idealer. Han kørte imidlertid træt i tjenesten, og der skulle ti års kamp og refleksion til, før han genfandt glæden ved troen. Nu tjener han Gud som buschauffør og hjælper andre gennem åndelig vejledning.Carsten Dalsgaard Hansen stammer fra området mellem Horsens og Vejle. Her opstod ’de stærke jyder’ for ca. 200 år siden og blev til en vækkelsesbevægelse, der kæmpede for sin tro og sine meninger.– Jeg er faktisk syvende generation i lige linje efter vækkelseslederen Hans Nielsen Smed, fortæller Carsten med en vis stolthed i stemmen.
Det var derfor heller ikke nogen større overraskelse, da han allerede som ung besluttede sig for at blive præst.
– Jeg voksede op med en stærk kirkelig tradition og fasthed i troen. Efter at jeg kom til personlig tro, følte jeg kald til at forkynde evangeliet. Jeg ville gerne være i front, når det gjaldt kampen for kirke og kristendom, husker han.

Teologistudiet foregik i Århus med tilknytning til Menighedsfakultetet. Derefter blev det præsteembede i Københavnsområdet.
– Jeg fulgte den slagne vej og blev præst. Jeg drømte aldrig om, at det skulle blive anderledes, siger Carsten.
Han er nu 53 år og har erkendt, at ruten var anderledes tilrettelagt i Guds køreplan. Præstetjenesten udviklede sig nemlig til en slidsom og umulig jobsituation.
– Åndeligt og menneskeligt blev jeg dybt frustreret. Jeg var anfægtet af folkekirkens åndelige elendighed. Min drøm var at bygge menighed, men samtidig oplevede jeg i stigende grad, at nåden var blevet en offentlig ydelse, som jeg var tjenstligt forpligtet på at give, fortæller han.
Set i bakspejlet er det gået op for ham, at han også selv var en del af problemet.
– Som person er jeg idealist og stiller store krav både til mig selv og til andre. I dag kan jeg godt se, at filmen måtte knække, erkender han.
Et tilbud om at være forstander på den nyoprettede Menighedshøjskole i Vejen reddede ham i første omgang fra knockout og gav et tiltrængt skifte. Han brændte for menighedsopbygning og havde bl.a. udgivet en bog om emnet, så han påtog sig opgaven som et kald fra Gud. Men et år efter gik højskolen konkurs og Carsten Dalsgaard Hansen stod arbejdsløs. Han oplevede pludselig hele sit liv som et konkursbo og følte sig forladt af Gud.
– Det var skræmmende følelser. Jeg var udbrændt med stress. Jeg havde mistet mit kald og var åndeligt desillusioneret, rådvild og skuffet, fortæller han.

På det tidspunkt var der ikke meget ’stærk jyde’ tilbage i Carsten. Han beskriver situationen som et omfattende sammenbrud, der også omfattede forholdet til Gud.
– Søndag var min værste dag. Gudstjenesten mindede mig blot om, hvor dårligt et menneske jeg var, og hvor meget der ikke fungerede. Jeg oplevede Gud som dommeren og levede i den periode med en dyb følelse af forkastelse og fortabthed. Mit andagtsliv var anstrengt og båret af pligt, siger han.
Set i bakspejlet kan han alligevel se tegn på Guds omsorg midt i mørket.
– Jeg fik arbejde i Blå Kors med behandling af alkoholikere. Jeg skulle bare være der for dem og bruge tid sammen med dem. Det betød meget for min egen helingsproces, fortæller Carsten, der endte som souschef og siden forstander på behandlingshjemmet i Bjæverskov.
Han beskriver sine otte år i Blå Kors som nogle af de bedste i sit liv, men forholdet til Gud var stadig præget af frustration og skuffelse. Det var i den situation, Carsten fik øje på værdien af den kristne spiritualitet, som bl.a. er kendetegnet ved retræter og åndelig vejledning.
– Når jeg har været trængt i mit liv, har Gud flere gange sørget for, at jeg fik den rette bog i hånden. ’Vejviser’ af Magnus Malm blev et vendepunkt. Bogen fik mig til at se, at mit kald ikke handlede om mit præstejob, men om at være discipel af Jesus. Jeg følte mig genkendt, og jeg oplevede bogen som balsam på min forpinte sjæl, fortæller Carsten.
Han begyndte nu at deltage i retræter med stilhed og åndelig vejledning. Det blev en lang proces over ti år, men efterhånden vendte lyset tilbage.
– Var jeg ikke taget på Magnus Malms retræter, havde jeg ikke været, hvor jeg er i dag, siger han.

På en af retræterne fik Carsten et kald til at forsone sig med sine rødder og sin historie. Det førte helt konkret til, at han sammen med sin kone flyttede tilbage til sin hjemegn.
– Min kirkelige tradition har mange positive sider, men der er også en snæverhed, som jeg har måttet bearbejde og gøre op med, nævner han blandt andet.
Karrieremæssigt gik det heller ikke denne gang helt efter planen. Det blev til en ny periode med arbejdsløshed, som så endte med et job i den lave lønklasse som buschauffør. Det tager han imidlertid som en mulighed.
– Det har givet mig en enestående anledning til at få orden i mit liv og for at kunne leve livet indefra. Samtidig giver det mig tid til at dyrke mine åndelige interesser ved siden af jobbet.

Stilhed, bøn, sammenhæng og åndelig vækst er blevet kerneord for den tidligere folkekirkepræst. Han har lært det gennem livets nedture, og det er det, han brænder for i dag.
– Sekulariseringen har trængt Gud i baggrunden både i vort ydre og indre liv. Kristen spiritualitet er at få Gud tilbage igen på alle livets områder. Det traditionelle lutherske svar er, at Guds Ord skal forkyndes fra prædikestolen. Det er for mig ikke nok. Kirken har også et kropssprog, som skal stemme overens med ordene. Helligånden skal have lov at gennemtrænge hele vores tilværelse, så kirken får krop og autenticitet, understreger Carsten Dalsgaard Hansen.
Han arbejder selv på sagen ved at oversætte relevante bøger til dansk og ved at arrangere retræter. Han er kraftigt engageret i bevægelsen ’Korsvej’, der foruden at søge Kristus og bygge fællesskaber har som pejlemærke at fremme retfærdighed og at leve enklere. Carsten Dalsgaard Hansen prøver også at inspirere andre til en åndelig helhedsforståelse gennem sin hjemmeside, margerit.dk, hvor han stiller sig til rådighed med coaching og åndelig vejledning.
– Åndelig vejledning opfatter jeg som anderledes end sjælesorg og terapi, selv om nogle af områderne tangerer hinanden. Jeg stiller mig til rådighed med den erfaring, jeg har fået. Mit mål er at støtte den anden til at finde sin vej frem og få indarbejdet troens liv, forklarer Carsten.
Hans udgangspunkt lyder: ”Lev indefra”, for det vigtigste er den indre relation til Gud. Men det åndelige dækker også menneskelige relationer, job, materielle prioriteringer og politisk engagement.
– I en travl tilværelse har vi alle brug for en time-out en gang imellem for at bevare evnen til at mærke os selv og mærke Gud. Her kan en åndelig vejleder give værdifuldt input, siger han med baggrund i egen erfaring.

Gennem de sidste ti års omskiftelser og skuffelser har Carsten Dalsgaard Hansen lært Gud at kende på en ny måde.
– Hvor jeg dengang var dybt anfægtet, føler jeg i dag, at jeg har fundet hvile. Måske er min karriere ikke forløbet helt efter planen. Men jo tættere, jeg er kommet på Gud, des mere er det gået op for mig, hvor barmhjertig han er, understreger han.
Carsten vedgår gerne, at han stadig lever med en smerte over ikke at kunne bruge sin lange uddannelse til at arbejde fuldtids for Guds rige. På sigt håber han at kunne leve af at hjælpe andre gennem åndelig vejledning, men han har også erkendt, at han ikke selv er herre over sin livsrute. Erfaringen har nemlig lært ham, at Guds veje kan vise sig at være meget anderledes, end man selv forestiller sig.