Stilhed og fordybelse
Normalt er det ikke ord, der kendetegner unge og slet ikke efterskoleelever, men på Djurslands Efterskole har man netop holdt kloster-weekend, og her var stilhed og fordybelse i centrum.Der skal være gang i den, fest og farver. Men midt i en travl hverdag kan det godt være svært at finde tid til Gud.
Ideen til en retræteweekend for eleverne kom fra Ungdomssekretær Thomas Hjort.
– Weekenden var bygget op efter grundprincippet i en klosterweekend, jeg selv havde været på. Der var tid til bøn, eftertanke og meditation, fortæller Thomas.
Men hvad synes efterskoleelever om at bruge en hel weekend på at være stille og eftertænksomme?
– Jeg synes, det er fedt med sådan en weekend. Jeg får tid til det, jeg i dagligdagen gerne vil, men ikke får gjort. Jeg fandt ud af, at man kan snakke til Gud uden at bede til ham. Når man har så lang tid, kan man jo ikke bede hele tiden, men jeg kan snakke med Gud hele tiden.
– Jeg har lært, at jeg skal tage pausen, selv om det er svært at få det gjort, fortæller Kirstine Christensen, elev i 9. klasse.
I løbet af weekenden var der sat tre gange 1½ time af til klostertimer. Her var der mulighed for at være stille med sig selv og Gud. Der var mulighed for at læse i Bibelen eller en anden bog eller gå en tur i naturen.
På skolen var der fem forskellige rum, hvor eleverne kunne gå hen og fordybe sig: Klosterrummet, et bibliotek, hvor man kunne læse m.m., et media-praystationrum med skærme med musik og lovsang, et musikmeditationsrum, hvor der bare var madrasser i rummet, og hvor der blev spillet stille musik.
Vi havde også et egentligt bederum, hvor man kunne være helt stille.
– Det var stærkt at se hvor mange, der benyttede sig af praystation. Samtidig var der mange, der havde udtrykt sig kreativt i tilbedelsen. Der var en hel væg med tanker og udtryk det er meget spændende at læse. Praystationrummet er faktisk blevet stående efter weekenden, fordi eleverne ønskede det, fortæller Thomas.
om natten
Klosterweekenden bød også på tidebønner morgen, middag, aften og om natten. Fire gange om dagen blev der tunet ind på temaet. Man gør sig klart i sit hoved, hvad det er, der er målet med weekenden. Ved tidebønnerne var der forskellige bibellæsninger sammen, bøn og sang og også skriftemål og forskellige bekendelser. Det varede omkring 20 minutter hver gang.
fodvaskning
Lørdag aften var der lovsangsfest, hvor skolens eget lovsangsband spillede. Eleverne havde her været med til at bygge forskellige praystations. Under lovsangen var der mulighed for forbøn og fodvask.
– Min stærkeste oplevelse var, da jeg fik vasket mine fødder. Arne (én af lærerne, red.) havde indrettet et hjørne til fodvaskning. Det var specielt.
– Der var én, der læste op fra historien om fodvaskningen, og jeg fik et billede, jeg skulle se på.
Fødderne blev smurt ind i nardusolie. Så tegnede han med olie et kors i panden på mig og sagde: Nu er du salvet til kongebarn. Han lagde hånden på mig og velsignede mig. Jeg fik ligesom nye kræfter. Det er stærkt at tænke på, at jeg er et Guds barn.
– Jeg var fyldt af glæde og var ved at tude af glæde, jeg gik tilbage til lovsangsfesten.
Nardusolien varmede, og jeg kunne mærke den helt til dagen efter, så jeg blev hele tiden mindet om det, fortæller Kirstine.
Chris hjalp med at vaske sine kammeraters fødder.
– Det var en stor oplevelse. Jeg fik lov til at blive brugt som et Guds redskab til at give nogle andre en god oplevelse.
Det var virkelig dejligt jeg havde personligt ikke så meget lyst til at synge lovsange i så lang tid, derfor blev det min mulighed for at gøre noget for nogen andre.
– Jeg læste en forkortet version af Joh. 13 tredive gange i løbet af den aften. Men det blev ikke for meget. For hver gang jeg læste det, kunne jeg leve mig mere ind i det: Hvorfor skal Jesus vaske mine fødder.
Jeg kunne mere og mere se, at det var så rigtigt, det som Jesus gjorde. Så jeg fik også en rigtig god oplevelse ud af det.
– Dem der fik vasket fødder reagerede meget forskelligt. Nogle sad næsten og hulkede, men nogle virkede glade og syntes, det var spændende og dejligt.
Det var specielt, at det var mine kammerater, der kom. Det gjorde bare, at jeg fik endnu mere lyst til at give dem en fed oplevelse med Gud.
der satte spor
Christensen, elev i 9. klasse.
Weekenden sluttede med en meditationsgudstjeneste i den lokale kirke.
Gudstjenesten var planlagt i samarbejde mellem skolen eleverne og valgmenighedspræst Robert Bladt. Weekenden efterlod et stærkt indtryk hos mange af eleverne.
– Det er stadig stærkt. Jeg kan huske den måde, Leif kiggede på mig på og sagde, at jeg var et kongebarn. Lige da jeg hørte, at der var fodbadning, tænkte jeg, at det er at ophøje sig selv, men det handler i virkeligheden om bare at tage imod det, som Gud giver, slutter Kirstine.
– Selve weekendens tema, synes jeg, er meget vigtigt: At man får taget en pause. Thomas havde været i et rigtigt kloster det kunne også være spændende at prøve, konkluder Chris.
– Alt i løbet af weekenden var frivilligt. Det var vigtigt for mig, at det var et tilvalg for eleverne, ikke tvang.
Jeg er positiv overrasket over, hvor mange, der var med på ideen og prioriterede at være med. Det er nyt for mange af dem at være så intens i livet med Gud.
Mange tog udfordringen op.
– Jeg synes, det var fantastisk, at de gik med på retræteideen, også gennem det at hjælpe til med alt det praktiske, slutter en glad Thomas Hjort.
