Jesus Stand-up
Burde Bibelen ikke være lidt sjovere at læse
? Tag nu fx Nynnes dagbog, som er fyldt med sjove kommentarer i en ellers meget normal kærlighedsfortælling, og den blev et hit! Glemte de, der skrev Bibelen lige at pifte ordene op?Hvorfor skulle Bibelen ikke have humor, når humor er et så befriende og opmuntrende element?
Nu kan man ikke sætte regler op for, hvad der er sjovt, men jeg har alligevel 2 tommelfingerregler, hvis man vil undgå bryn-rynkeri!
For at noget kan betragtes som sjovt må det
. 1 handle om noget, man kender til.
. 2 ikke blive blandet sammen med noget, der skal tages alvorligt.
Flittige satireseere har set, at Tjenesten fra P3 er blevet til et tv-program på DR 2. Det er eddikesjovt, og det handler om noget, vi har i vores tid, som enten er for dårligt eller bare plat. Satire er, ifølge mig, til for at sætte hverdags-/samfundsproblemer i et lys, hvor det absurde skinner så meget i øjnene, at vi ikke kan undgå at reflektere over det. Og det lykkes normalt rigtigt godt for Tjenesten.
I sidste program fik de dog besøg af Ruth Evensens søn, Simon Peter, i forbindelse med påsken. Værterne kom med sjove bemærkninger, og Simon Peter svarede ærligt og åbent på deres seriøse spørgsmål om sex og opstandelsen, og man så ham endda bede! Hans ord var rigtig seje, men alvorlige og ikke passende i en sjov arena.
Det ville svare til, at Peter Plys læste tv-avisen op, når tusind menneskers død skulle annonceres. KONTEKST er afgørende!!
For at svare på mit eget startspørgsmål: Det ville ikke virke!
For det første ville vi umuligt kunne se det sjove i nogle old-jokes, Paulus havde skrevet ind i Romerbrevet! For det andet ville vi ikke vide, hvordan vi skulle forholde os til et så overvældende, ægte og dybdeborende budskab om Jesus, hvis vi lige havde grinet af hans frisure.
Men når man først har fattet bare lidt af sandheden i det budskab, er der fantastisk meget at grine af