Ferie med indhold
Ånd og Liv-lejr i Fårevejle

Oase-folk på Sjælland arrangerer en uges lejr ved Odsherreds Efterskole i Fårevejle. ”Noget om nåde” er det uformelle tema for Oase Sjællands familielejr i Fårevejle.

Lejrchefen er sognepræst Jesper Serner fra Skt. Nikolai Kirke i Holbæk.

Den løber af stablen for 19. gang fra søndag den 8. juli og resten af uge 28.
Ånd og Liv’s familielejr tilrettelægges af medlemmer af syv menigheder på Sjælland.
To hollandske talere er inviteret, nemlig Alpha-lederen Jan Bakker og præsten Dick Westerkamp. Fra Ungarn har man inviteret den dynamiske lutherske præst Peter Gyori. Han er god ven af Jonas Serner, som også skal tale. Jonas er netop valgt som ny præst for Kolding Valgmenighed.
Formiddage og aftener er der fast program, mens eftermiddagene er åbne for at tage til stranden, arrangere familieaktiviteter eller deltage i evt. seminarer. I år kan man f.eks. lære at male ikoner sammen med Annie Glistrup.
Som noget nyt har de unge onsdag et ,,noise”-arrangement i Fårevejle, hvor de tilbyder deres gratis arbejde.
Lejren finder sted på Odsherreds Efterskole, i Fårevejle, som er en stor, gammel skole med en stor hal. Her er værelser til leje, hvis man ikke vil bo i campingvogn eller telt. Alle spiser alle måltiderne sammen. Så husmødrene skal ikke lave mad. Til gengæld hjælpes alle lejrdeltagerne om opvasken og rengøringen..
Skolen ligger i et stort grønt område med fodboldbane og god plads til camping
Blandt specialiteterne på denne lejr er en Late Night- samling efter kl. 22.
Det kan være lidt svært at finde lejrens hjemmeside, som ligger under det kryptiske navn oaselejrsj.dk
Henri.