Det skete for mig

Forsnævring i spiserøret
– helbredt – operation aflyst

Efteråret 1995 fik jeg maden galt i halsen og måtte på sygehuset for at få det op igen. Jeg fik spiserøret undersøgt, og overlægen konstaterede, at der var en forsnævring på spiserøret, som jeg måtte opereres for.

Jeg skulle altid passe på, når jeg spiste, for ellers fik jeg maden galt i halsen. Den 24. januar 2007 kom jeg på sygehuset for at blive undersøgt, og samme dag fik jeg denne udtalelse med hjem:

Udtalelse fra Odense Universitetshospital.

Kære Jørgen Winther Andersen.
Ved kikkertundersøgelse af spiserør er der fundet frie forhold ned gennem spiserøret, uden forsnævringer eller abnorme udposninger. Mavesæk og tolvfingertarm er normal.
Med venlig hilsen Overlægen

Gud er god – han er den store læge, som har helbredt mit spiserør! Jeg ringede til Margit (telefonvagt hos Mission Danmark, red.), som bad for mig over telefonen to dage før undersøgelsen, mandag den 22. januar 2007.
Tak for forbønnen Margit – tak, fordi I er der og hjælper os.
Kærlig hilsen fra
Jørgen Winther Andersen
Søndersø

Tandsmerter
– rodbehandling aflyst

I september 2006 havde jeg smerter i en kindtand, og lægen havde talt om at rodbehandle tanden. Jeg ringede til Ellen (telefonvagt hos Mission Danmark, red.), som bad for mig. 2-3 dage efter var alle smerterne væk, og jeg har ikke mærket til den siden.
Tak, fordi I er der og går i forbøn for os. Det er vi inderlig taknemlige for.
De kærligste hilsener fra
Britta Østergård
Langeskov

Se listen over
Hans og Inge Berntsens
helbredelsesmøder
på hjemmesiden:
www.udfordringen.dk


Artiklen fortsætter efter annoncen: