Kristen-Socialisterne godkendt
Den politiske scene har fået et kristent alternativ til venstre for midten. 24. maj godkendte Indenrigs- og Sundhedsministeriet det nye parti.
– Partiet er blevet til på grund af frustration over, hvilket parti man skal stemme på, når man som kristen placerer sig på den politiske venstrefløj, fortæller initiativtageren Daniel Giversen fra Sønderborg.
– Kristen-Socialisterne giver en klar profilering på venstrefløjen, som vælgerne ikke kan være i tvivl om, siger han med brod mod Kristendemokraterne, som han mener har svinget som et pendul mellem venstre og højre side af midten, siger stifteren.
– Som nyt parti er vi ikke bundet af tidligere indgåede forlig og politiske tuskhandler. Vi kan tillade os at sige og gøre det, der er nødvendigt, uden at frygte, at vi fremstår som utroværdige, siger han.
Engelbrekt Refshauge