Støvring Frikirke får fast adresse
Efter at have ført en nomadetilværelse i det første halvår af sin levetid, har Støvring Frikirke nu fået fast adresse.Pinsedag fik kirken fast adresse på Jernbanegade 2. Flytningen markerer en ny fase i Støvring Frikirke. I de kommende måneder vil kirken få en langt tydeligere profil, og i løbet af efteråret er det også planen at udvide aktiviteterne med bl.a. børne- og ungdomsarbejde.
Støvring Frikirke er en afdeling af Pinsekirken Hobro og blev startet i november sidste år ud fra et ønske om at skabe et tilbud om en levende, relevant frikirke i Rebild Kommune. Siden er kirken vokset, og ca. 20 mennesker samles nu hver søndag aften om levende sang & musik, fællesskab og et relevant budskab fra dagens prædikant.
Engelbrekt