25.000 på kristen festival
Den 2.-4. august mødte 25.000 mennesker op på Spirit West Coast, Monterrey, som er den største kristne musikfestival på sydvestsiden af USA – I år spillede 50 kendte bands.25.000 fans fra Californien og de omkringliggende stater mødte op til den 11. Spirit West Coast Festival.På festivalen var det ikke kun kristne familier, unge par, teenagere og børn, som troppede op.
Der kom også en del interesserede, som ikke havde relation til kirken.
Organisationen Spirit West Coast (SWC) har skabt festivalen med det mål, at folk skal opleve Guds nærvær og få et stærkt fællesskab med ham.
– På trods af musikgenrene, er det et inspirerende budskab om Jesus og hans kærlighed, som gennemtrænger musikken. Vi ønsker at nå så mange som muligt med evangeliet, siger formanden for organisationen SWC.
Over 50 bands gik på scenen til festivalen. Blandt artisterne var: Third Day, TobyMac, Newsboys, BarlowGirl, Kutless, Delirious?, Hawk Nelson, Salvador, Aaron Shust, Family Force 5, Seventh Day Slumber, og Stellar Kart.
– Man rocker derudaf; det er cool at tilbede Herren, siger Jamie Lapeyrolerie til The Salinas Californian.
– Det hele bliver levende for én, så det ikke bare er en sang, som man synger, siger hun.
Festivalen tilbød også andet end musik.
Der var masser af fritid og aktiviteter, bl.a. kristne komikere, lovsangsmøder, seminarer, bønnemøder, bibelstudier og evangeliske lektioner, samt mange inspirerende talere.
Derudover var der gratis skaterparker og basketball-baner på grunden. Der var også en klippe-klatrevæg, bungee jump, hoppeborge og mange andre aktiviteter.
De små børn på festivalen kunne besøge VggieLand, som er baseret på den populære kristne børneannimation VeggieTales.
Veggitales er et kæmpe hit i USA og handler om en gruppe grøntsager på eventyr. Gennem tegneserien formidles kristne idealer og budskaber til børnene på en humoristisk måde.