Hannah tog tilbage til børnene

I sommeren 2006 rejste 19-årige Hannah Mortensen til Brasilien for at være med i et missionær-cirkus i 6 uger. Nu er hun taget tilbage.Efter 6 uger som missionær hos Macapas gadebørn sidste år tog Hannah i sommer tilbage til Brasilien.Efter at Hannah kom hjem sidste år, sagde hun til Udfordringen, at hun ikke afviste, at hun ville tage til Brasilien igen.
Blot et år senere tog hun tilbage til nøden og slummen, for at hjælpe børnene i Macapa, som ligger i det allernordligste Brasilien.
– Jeg oplever en stor overbevisning om, at det, jeg skal med mit liv, er missionærarbejdet. Gud har siden bekræftet for mig, at det er i Macapa, jeg skal være, siger Hannah.
– Jeg så rigtig mange kærlighedshungrende – og nogle gange uønskede – børn sidste år, og det gjorde dybt indtryk på mig, siger hun.

De første fem måneder skal Hannah gå på en skole, hvor hun lærer om kulturen og bliver trænet i at hjælpe slumbørn og gadebørn.
Efter skoleforløbet bliver hun i Brasilien for at hjælpe til i arbejdet, som organisationen ’Youth With A Mission’ har i Macapa.
Hannah fortæller, at Medarbejderne i ’Youth With A Mission’ alle er frivillige og ulønnede.
I alt har organisationen 1600 frivillige medarbejdere alene i Brasilien og på verdensplan godt 16.000.
– Jeg ønsker at være med til at gøre en forskel for andre mennesker, siger Hannah.

Den 2. juli 2007 ankom Hannah til det fugtige Amazonas-klima.
– Gud er god! Jeg føler ikke, at jeg har været væk et år. Jeg havde forventet, at jeg ville bryde sammen og græde, når jeg endelig nåede frem efter et års hårdt arbejde med at spare op, siger Hannah, som blev over 25 timer forsinket.
Problemerne begyndte, da hun ikke nåde sit fly sammen med flere brasilianere pga.buskø i Cayenne lufthavn i Frankrig. Det satte Hannah i en svær situation, for Air-France ændrede billetten til en senere afgang, men så kunne hun ikke nå afgangen fra Sao Paulo. Hannahs forsikring dækkede ikke, så hun måtte ringe til flyselskabet i Sao Paulo. De forstod ikke engelsk og ændrede først billetten, da hun fik forklaret situationen på portugisisk.

Da Hannah var 8 år gav hun Gud et løfte om, at hun ville være missionær.
– Jeg vidste ikke på daværende tidspunkt, hvor jeg skulle hen. Men at tage ud at hjælpe de fattige og hjælpeløse har altid ligget mig meget på hjerte. Nu er tiden kommet, hvor jeg er taget afsted for at gøre det, som Gud har kaldet mig til, siger Hannah.
Det var på efterskolen Alterna i Mariager, at Hannah som 16-årig fik kaldet til at arbejde med gadebørn i Sydamerika. Hun var med et hold i bl.a Argentina og Bolivia.
– Gud gjorde noget i mit hjerte, da jeg mødte de forældreløse børn og så dødspatruljer, der dræbte børn, stå på gadehjørner med geværer, siger hun.
Selv om minderne ligger dybt i Hannahs hjerte, ved hun, at det er Brasilien hun skal koncentrere sig om i første omgang.
– Sidste år kunne jeg bare se, at jeg var kaldet til først og fremmest at arbejde med børn her i Macapa, som hovedsagelig er fra slummen og ikke gaden. Men det er mit håb, at jeg senere også kan hjælpe gadebørnene, som lever under kummerlige forhold, siger hun.

Hannah oplever, at hendes arbejde blandt de brasilianske børn er en risiko. Men hun siger, at Gud er stor nok til at bevare hende, fordi han har sendt hende med håb til de håbløse. Hun fortæller, at det er mere normalt end unormalt, at børnene bliver sexuelt misbrugt. Det er også kendt, at døtre og mødre ofte kæmper indbyrdes om faderens gunst.
– Børnenes hverdag er dybt chokerende, det er så tragisk, at jeg næsten ikke kan fortælle, hvad jeg ser ske i hverdagen, siger Hannah.
– Ikke ét barn undslipper tortur og vold fra deres familier. Men det værste er, at børnene bliver tvunget til at dyrke heksekraft og troldom. Jeg beder Jesus om beskyttelse og befrielse for de stakkels børn, som ikke har noget andet valg, siger hun. Hannah giver et eksempel på en hverdagsbegivenhed og fortæller, hvordan to ungdomsbander kom op at slås. Under kampen skar de hovedet af en dreng og gav sig til at spille fodbold med hovedet.
– Det er så umenneskeligt, men sådan forholder situationen sig hernede. Tænk på, at det kun er store børn, siger Hannah rystet.
– Jeg kan ikke lide at sprede dårlige nyheder. Jeg fortæller det kun for at vise, hvordan mange børn og unges hverdag hænger sammen. De har brug for Jesus og vores hjælp. Vi forsøger, bl.a. gennem cirkusset, at række en hjælpende hånd ud til dem, siger hun.

Hannah skulle med ’Cirkus Victory’ (Cirkus sejr) på turné til Amazon-landsbyerne i Breves og Bagre-området. Cirkusset rejste hele sommeren rundt til landsbyer og byer. Gennem dans og drama fortalte de om Jesus til børn, unge og forældre. I juli måned skulle cirkusset særligt ud til flodfolket, så missionærerene måtte sejle i kanoer op ad Amazonas.
– Det var fantastisk at opleve, hvordan 1000 børn tog imod Jesus. Men det var en udfordring at holde styr på 400 børn hver dag, siger Hannah.
– Cirkusset er virkelig den største ting, som ligger på mit hjerte. Selv før jeg kendte til Cirkus Victory følte jeg, at Gud lagde på mit hjerte at sprede evangeliet gennem cirkus. Jeg ønsker bare at takke Gud og alle de mennesker, som har gjort det muligt for mig, at være her! ’Deus abencoi a voce muito’, slutter Hannah på portugisisk; det betyder: ’Må Gud velsigne dig rigt!’.