Mine briller er slidt!

Det er meget mærkeligt. Dengang for 10 år siden, da jeg mødte min mand, kunne jeg uden problemer se ham dybt i øjnene og erklære min kærlighed…Nu kræver denne øvelse en sikkerhedsafstand på mindst 20 cm, hvis jeg ikke skal blive svimmel. Det er blevet meget svært at få øjnene til at stille skarpt på noget, der er tættere på. Hvad er det lige, der sker?
– Du trænger nok til nye briller, vil nogen måske mene.

Tja – måske. Men hvad så, når jeg ikke har briller på? Der er problemet nemlig lige så stort! Det værste er, når mine unger lige skal vise mig noget og stikker deres legofigurer, dukker eller andre småting helt op under næsen på mig. Det er lige før jeg besvimer…

Nej – jeg må nok bide i det sure æble og få bestilt de briller. Og samtidig sende en stor undskyldning til min mor for mit hensynsløse drilleri og manglende forståelse for sådan cirka 20-25 år siden, da hun var i samme situation!
Årsagen til hele miseren er jo – selv om jeg nødigt vil indrømme det – at antallet af fødselsdage begynder at sætte sine spor. Øjnenes linser bliver stivere med alderen, og derfor kan man som jeg pludselig befinde sig i den situation, at man er både nærsynet og langsynet på samme tid.
Det får mig til at tænke på, hvor vigtigt det er ikke selv at blive for stiv og ubøjelig. Hvis vi bliver ved med at være som blødt ler, så kan Gud også blive ved med at bearbejde os og lede os derhen, hvor han gerne vil have os til at være. Men modsat øjets linser, så har det ikke altid noget med alderen at gøre. Unge mennesker kan også stivne i faste former, ligesom ler der er brændt i ovnen til at være noget helt bestemt.

Så bliv ved med at være blød og modtagelig over for Guds vejledning i dit liv, så bliver du også ved med at være ung i hjertet og sindet, og du kan være til velsignelse for de mennesker, du møder på din vej!