The Monastery: Historien om hr. Vig og nonnen
…og instruktøren, der blev en del af sin egen historie. Ny dansk dokumentarfilm med religiøst tema slår benene væk under publikum og anmeldere.En prisvindende dansk dokumentarfilm er i biograferne i denne uge. Filmen starter som et eventyr, men bliver hurtigt usentimentalt virkelig – og alligevel eventyrlig smuk. Udfordringen har mødt instruktøren.
Der var engang … en 82-årig mand, som hed Jørgen Lauersen Vig, og hans livsdrøm var at bygge et russisk-ortodoks kloster på Fyn, i sit gamle slot. Han havde haft den drøm i 50 år, og så en dag gik drømmen i opfyldelse.
Det er eventyret, som sætter gang i Pernille Rose Grønkjærs dokumentarfilm The Monastary (Klosteret).
Vig erhvervede Hesbjerg slot for 50 år siden, og da Pernille dukker op, er drømmen om et kloster endnu ikke realiseret, og slottet står og forfalder.
Men så accepterer Den Russisk Ortodokse Kirke Vigs tilbud, og det ser ud til, at Vigs livsdrøm er ved at gå i opfyldelse.
Men hvad sker der, når en 50 år gammel livsdrøm drøm pludselig bliver konkret? Vejen til drømmen viser sig at være meget anderledes, end Vig havde forestillet sig…
Nonnen Søster Amvrosija flytter ind den følgende sommer, og Vig, der det meste af livet har levet alene og uden selskab af kvinder, må nu dele sit hjem med den viljestærke og stædige Søster Amvrosija, mens de begge, på hver sin måde, forsøger at få realiseret hans drøm.
Det bliver et 5 år langt eventyr, som både er sjovt, rørende og tankevækkende at følge med i.
medvirkende
Udfordringen blev inviteret til klosteret på Hesbjerg Slot på Fyn, hvor Pernille Rose Grønkjær fortalte om arbejdet med filmen. Et arbejde, der begyndte for 8 år siden, da hun sad hos nogle venner og fortalte om sin fascination af ældre karismatiske mennesker med livserfaring og om sin forkærlighed for eventyr.
– De fortæller så om denne her mærkelige mand som bor på et slot, og han har langt hvidt hår og skæg. Og jeg tænkte: Det må jeg se.
Så hun fandt hurtigt frem til Jørgen Vig og fik lov til at besøge ham. Og det var kærlighed ved første blik for instruktøren.
Vig var et exceptionelt menneske, det er man ikke i tvivl om, når man ser filmen. Han brugte sit liv på bøger og drømme. Han nåede at blive gammel uden nogensinde at være forelsket. Hvis han skulle efterlade sig noget på denne jord, og hvis han skulle have gjort noget ved sin drøm, så skulle det være nu, da Pernille mødte ham første gang. Det var lige, da Den Russisk Ortodokse Kirke havde inviteret ham over for at diskutere hans tilbud om at bruge Hesbjerg Slot til kloster.
– For mig har det virkelig været et fantastisk eventyr og fantastisk at møde denne mand, som har haft den her mission og vision i størstedelen af sit liv, fortæller Pernille.
Hun flyttede ind på Vigs grund i en lille campingvogn, hvor hun boede i perioder, mens hun lavede filmen. De to kom rigtig tæt på hinanden.
– Hvis man skal være sådan helt journalistisk korrekt, så skal man jo ikke involvere sig, så skal man være objektiv. Og der må jeg indrømme, at det er bare ikke mig. Når jeg går ind i sådan et projekt her, så er det med meget hjerteblod, fortæller instruktøren.
I filmen ender hun også med at blive en del af historien. Vi kommer ind på livet af hr. Vig i 4 nøglescener, fordi hun udspørger ham om hans barndom, kærlighedsliv og forholdet til hans forældre. Og i en enkelt scene sætter hun kameraet fra sig og træder ind for at give ham en hånd med at flytte et tæppe.
– Jeg er en del af filmen. Det opstod undervejs. Det er meget den måde, jeg arbejder på. Altså, jeg bliver en del af de mennesker, jeg arbejder med, fortæller Pernille, der tidligere har lavet den anmelderroste dokumentar Min Morfar Forfra, hvor hun også er deltager i fortællingen.
Men mere end noget andet, så handler filmen om forholdet mellem hr. Vig og nonnen Amvrosija, der bliver den, der kan konkretisere den 50 år gamle drøm. Han er en drømmer, hun er en bygger; begge har de en jernvilje. Modsætninger mødes og har man aldrig set en nonne skændes, så er muligheden der nu.
– Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at her en kvinde, der kan få det her op at stå, siger instruktøren om sit første møde med nonnen Amvrosija.
– Og der kan man sige, der har Vig måske haft lidt svært ved at få det gjort. Der er jo trods alt gået 50 år, og det er begyndt at falde noget sammen. Så kommer denne her kvinde ind, og bum!
– Han har denne her livsdrøm og går og drømmer i 50 år. Hun har redskaberne og ved, hvordan man skal gøre. Og så lige pludselig bliver det her, han har gået og forestillet sig ville være helt fantastisk, det bliver pludselig meget praktisk. Noget med, at så skal der laves et hul i taget og sådan. Det tror jeg var svært for ham. Og derfor støder de sammen.
Men det stikker dybere end det. Der, hvor filmen virkelig griber, er i det usagte: I den kærlighed, der opstår mellem de to. Det bliver aldrig udpenslet, og alligevel bliver udviklingen i relationen mellem de to en større drivkraft for filmen end selve projektet med at få bygget et kloster.
– Amrosja har sagt, at hun ingen bedsteforældre har, og hun opfatter ham som en slags bedstefar, fortæller Pernille Rose Grønkjær.
– På et tidspunkt sagde hun til mig: Ja, jeg ville jo ikke skændes med ham, hvis det ikke var fordi, han var min familie.
Filmen har allerede været vist på festivaler rundt omkring i verden og har vundet filmpriser og særlige omtaler: fra hovedprisen Joris Ivens Award i Amsterdams IDFA 2006 Awards til Chicagos internationale dokumentarfilmfestival og til priser i Warshawa, Sydney, Sao Paulo, Rusland, og endnu videre.
Filmen har fået rigtig god omtale i kendte filmtidsskrifter som Variety, The Village Voice og TV Guide, der roser instruktørens fantastiske karakterportrætter og filmens æstestik.
Filmen er underholdende. Den får medlevende grin og betagede gisp frem i biografsalen. Klipperen Pernille Bech har også gjort et exceptionelt arbejde med filmens puls og rytme, som i passager af instruktørens flotte billeder og sjove, stumme optrin er helt musisk, præcis og ind til benet.
Man føler sig båret sikkert frem i en nøje afmålt fortælling, bygget op som et ægte eventyr med konstante skift i historien og uforudsete, dramatiske twists, der løses på rette tid. Det er imponerende, når man tænker på, at vi følger 5 års historie på 1½ time. Her er nogen, der kan kunsten at vælge fra.
Selvfølgelig er der meget mere til historien, end vi får i filmen. Vig har også ledet en højskole på grunden, hvor der nu er kloster, og den nærmeste nabo er et hippie-bofællesskab. Han døde, som filmen ikke nævner, i Indien på en fredskonference. Virkeligheden er, som altid, broget og forvirret, men filmen formår at skære igennem alle de løse ender og mulige sidehistorier for at fortælle det, den har på hjerte: Historien om to stærke, specielle mennesker med drømme om et kloster. Historien om hr. Vig og nonnen.
Filmen går kun i få dage. Tag ind og se den.
