UDFORDRINGEN ledte Hanne på sporet

En artikel i Udfordringen ledte Hanne Banke på sporet af en gammel bekendt.
Et eventyr fra det virkelige liv ruller sig ud.Telefonen ringer i slutningen af juni. En dame præsenterer sig som Hanne Banke fra Assens. Hun spørger: ”Er det dig, der har skrevet artiklen om Martin Glass i 2005 i en avis, der hedder Udfordringen?” Det kunne jeg kun bekræfte. Og straks spurgte hun: Lever Martin endnu? Det kunne jeg også bekræfte.

Hanne Banke kigger på billeder og gamle breve fra Martin Glass. Hanne hjalp sin farmor med korrespondancen til Martin og hans kone Malka.

Forhistorien finder vi i Ebberup ved Assens og i Jerusalem. Lad os starte i Jerusalem. En dag står Linda Møller, Dansk Jødisk Venskabs repræsentant i Israel, ved et busstoppested i Jerusalem – og læser i Udfordringen. En ældre herre henvender sig til hende og siger på flot dansk: ”Undskyld mig, men er det ikke en dansk avis, De står og læser?” Det spørgsmål blev indledningen til et varmt venskab mellem den ældre jødiske mand, Martin Glass, hans kone Malka og Linda Møller. Gennem Linda Møller mødte jeg Martin Glass i Jerusalem i foråret 2005, og det blev til artiklen ”Danmark har reddet mit liv to gange”, som blev bragt i Udfordringen den 19. maj 2005.

Martin Glass er jøde og kom til Danmark i 1940. I et halvt år boede han hos en familie i Ebberup på Fyn, hvor han blev som en søn af familien.

Martin Glass kom som 14- årig i februar 1940 til Danmark fra Berlin, altså før tyskerne invaderede Danmark. Hans far ønskede at sende ham i sikkerhed i tide. Under tiden i Danmark boede han først 3 år ved Nyborg og siden hos en landbrugsfamilie i Ebberup ved Assens og oplevede menneskene der som sin danske familie. ”De var enestående”, siger Martin Glass, ”jeg var der nærmest som en søn af familien”. I oktober 1943 blev han taget af tyskerne og sendt til Theresienstadt, noget han ikke vil snakke om i dag. Ved krigens slutning kom han med de hvide busser til Sverige, tilbage til Danmark ved befrielsen og slog sig i 1949 ned i Israel sammen med sin Malka, som han lærte at kende på Fyn. Hun var også jødisk flygtning fra Tyskland. Hele deres historie er både spændende og rørende og kan stadig findes på Udfordringens hjemmeside. /?p=5661

Nu er det så Hanne Banke kommer ind i billedet med sin overraskende telefonopringning. Hun er barnebarn til Martin Glass´s ”danske familie” ved Assens. Hun kender Martin Glass, fordi hun mødte ham, da han og Malka besøgte Danmark og Assens i 1966. Den gang var Hanne Banke 14 år. I tiden der fulgte, hjalp hun farmoderen med korrespondancen med Martin og Malka, men da farmoderen blev for gammel, gled forbindelsen til vennerne i Israel ud i glemslens hav. Men en aften i maj sad hun sammen med nogle venner, der interesserer sig meget for frimærker og gamle breve, og så fandt Hanne Banke en bunke breve fra Theresienstadt, fra Martin Glass til hans danske familie i Assens. Brevene var nær gået tabt, for da Hanne Banke og hendes søskende var i gang med at rydde deres mors hjem i 1994, finder hun brevene i en affaldssæk, hvor en af hendes brødre havde smidt dem. De var nær endt på lossepladsen, men Hanne reddede dem i sidste øjeblik. Nu kom brevene frem og bragte minder frem. Sammen med vennerne og de gamle breve fløj timerne af sted. Et par dage senere forsøgte en af gæsterne at google sig frem til Martin Glass og bingo: artiklen fra Udfordringen dukkede op. Hanne Banke kendte ikke Udfordringen i forvejen, men artiklen gav hende svar på en masse spørgsmål, som brevene havde skabt.

Da jeg havde sagt farvel – og på gensyn til Hanne Banke, ringede jeg straks til Linda Møller i Jerusalem, der sagde: ”Jeg får gåsehud over hele kroppen, når jeg hører, hvordan Hanne Banke nu er på vej til at få kontakt med Martin igen”, og Linda begav sig straks hen til Martin og Malka og fortalte ”historien” om Hanne Bankes opringning. Nu er kontakten genetableret. Martin og Hanne har talt sammen i telefonen – og brevene udveksles igen mellem Assens og Jerusalem. Hanne og hendes 8 søskende har nu fået kontakt til Martin og Malka i Jersualem – og det er Udfordringen, der har ledt dem på sporet.

En sommersøndag i august sad vi så i Hanne Bankes stue i Assens med de spændende breve fra Theresienstadt og frimærker med Hitler udenpå og familiealbummet med billeder med Martin Glass på gården i Ebberup hos familien Marie og Lars Peter Banke og pastor Jeppesen, som var til stor hjælp for Martin, og som han omtaler med stor begejstring. På gården i Ebberup og hos pastor Jeppesen mødte Martin Glass masser af kærlighed, venlighed og omsorg.

Der er en bunke af postkort, som ”bare” er Martins kvittering for pakker, der er ankommet og som var med til, at han kunne opretholde livet. Men der er også breve, korte på tysk, de skulle jo censureres, fra Theresienstadt, et brev fra Padborg, da Martin med en af de første hvide busser var kommet over grænsen til Danmark, breve fra Sverige fra tiden, hvor han var der, breve fra Assens til Ebberup, da han i en kort periode boede i Danmark igen og breve fra Israel fra slutningen af 40´erne og begyndelsen af 50´erne. En guldgrube, der fortæller uddrag fra en spændende historie i et menneskes liv, fra en overlever. På et postkort fra Padborg den 17. april 1945, kort før krigens afslutning, skriver Martin:

Kære alle sammen.

Vi er lige ankommet hertil, og jeg sender jer de kærligste hilsener. Jeg skriver et udførligere brev lige så snart jeg har lejlighed til det. Hils pastor og lærer Jeppesen og alle bekendte fra den lykkelige Martin.

Den 4. maj 1945 skriver Martin fra Rosöga i Sverige:

Kære alle sammen!

Martin og Malka.

Efter mødet med Hanne Banke og de gamle breve ringede jeg til Martin Glass i Jerusalem, der er meget lykkelig over at have fået kontakt med sin danske familie. Han fortalte, at han i sine gemmer har fundet et meget rørende brev fra Hanne Bankes farmor, Marie. Det var skrevet i maj 1945, og hun indledte det med ordene ”Kære Lille Martin”, og hun fortalte så i brevet, at så længe Martin var i Danmark, måtte han betragte gården i Ebberup som sit hjem, og at han skulle sørge for at komme hjem til sin fødselsdag. Sammen med brevet fandt han også et billede, som blev taget på fødselsdagen. Martin Glass er meget rørt over det. ”Tænk, jeg boede kun hos dem i ½ år, og så nåede de at fatte så stor kærlighed til mig.”

Martin Glass overlevede 2. verdenskrig, overlevede Theresienstadt og siger: Danmark reddede mit liv 2 gange”. Sammen med Malka har de også overlevet flere krige i Israel, hvortil de kom i 1949.

Martin Glass er nu 82 år og håber at møde nogle fra sin danske familie igen. Måske i Jerusalem? Måske i Assens? Så måske er sidste kapitel i denne føljeton ikke skrevet endnu.