Verdslig forsker: Religionen forsvinder

Institut for Fremtidsforskning forsøger at tænke sig frem til, hvordan religionens rolle vil blive i fremtidens samfund i år 2020.I år 2020 er religionen forsvundet som samfundets bærende søjle.Institutionaliseret religion har lavere status end nogensinde før og bliver anset for at være en sutteklud for de samfund, for hvem modernisering og sekularisering har slået fejl. Derfor har kirkerne især i Norden opgivet at få folk til at gå til gudstjeneste; mange af kirkebygningerne er lukket og omdannet til museer eller gallerier, mens endnu flere har erklæret sig villige til at leve på markedets præmisser. De overlever ved at leje faciliteter ud til kunstnere og eventmagere eller ved at sælge til kommuner eller private, der omdanner kirker til hoteller, biblioteker, fitness- og natklubber.

Så dyster kan fremtiden se ud for kristendommen og andre religioner i en fremtid, hvor videnskaben har sejret over de religiøse forestillinger, og hvor den sidste religiøse rest er en hjemmestrikket fernis, smurt tyndt ud over tilværelsen i form af ritualer ved særlige lejligheder. I hvert fald hvis man skal tro et af de fire fremtidsscenarier, som Instituttet for Fremtidsforskning skitserer i en ny rapport.
Rapporten har ligesom instituttets øvrige aktiviteter til formål at klæde dansk erhvervsliv på til fremtiden, og her spiller religionen en væsentlig rolle.
– Religion spiller ikke kun en rolle for dem, som selv er religiøse eller forsker på området. Globaliseringen har gjort religion og dens konsekvenser til et samfundsanliggende, skriver fremtidsforsker og projektleder Christine Lind Ditlevsen.

Og det viser sig ikke kun i den politiske sfære, hvor diskussioner i forhold til terror, demokrati og integration meget ofte omfatter religion.
– Religionen løber som en underliggende strøm gennem nogle af tidens vigtigste emner. F.eks. spørgsmålet om ytringsfrihed, brug af religiøse symboler i det offentlige rum, ghettoisering, diskrimination, tyrkisk EU-medlemskab, behandling af irakiske tolke. Og vi ser religion spille en stor rolle i italesættelsen af moderne menneskers mangel på mening, i George Bush’s retorik, i debatten om bioteknologisk etik og tilblivelsen af den nye kritiske ateisme, fortsætter hun.
Selv i erhvervslivet blæser de religiøse vinde. Man lader præster coache og sender medarbejderne på personlighedsudviklende kurser i indianske svedehytter. Alt sammen spor af en fremtid, hvor religion kommer til at spille en rolle for, hvordan vi driver vores samfund, mener fremtidsforskeren.

Rapportens fire fremtidsscenarier tager udgangspunkt i tre såkaldte mega-trends: globalisering, kommercialisering og individualisering, som fremtidsforskerne er overbeviste om er nøglen til fremtiden. Hverken de eller andre kan til gengæld forudse konsekvenserne af disse fænomener.
”Vi ved, at globaliseringen betyder, at fysisk afstand betyder mindre, og at konkurrencen bliver større, men vi ved ikke, om konsekvensen bliver mere standardisering eller mere specialisering fra land til land,” forklarer rapporten.
”Når vi ser på religion, kunne en usikker konsekvens være, at de nationale religioner bliver stærkere, fordi man har brug for dem som identifikations-markører, eller at de dør, enten fordi den individualiserede måde at være religiøs på gør dem overflødige, eller at religion samler sig i globale kirkesamfund.”

Derfor er de fire scenarier vidt forskellige. I et af scenarierne mister religionen næsten enhver betydning, og i et andet bliver den en væsentlig magtfaktor i en verden, der er inddelt i skarpt opdelte zoner med hver sin religion for at modvirke sammenstød og kontroverser. Og et tredje scenarium tager udgangspunkt i, at de troende samles i religiøse ghettoer med egne regler og sociale netværk uden at forsøge at missionere for anderledes troende.
Fælles for scenarierne er dog, at religionen ikke bliver lettere at håndtere i fremtiden. Snarere tværtimod. Og Christine Lind Ditlevsen tror ikke på, at samfundet bliver renset for religion. Det er simpelthen umuligt og heller ikke det, de fleste ønsker, siger hun til Kristeligt Dagblad.
– Men vi vil vende tilbage til en tid, hvor man ikke i samme grad som i dag taler åbent om sin tro. Politisk vil vi blive mindre tolerante over for religiøse krav, og vi vil i det hele taget kræve fakta og rationalitet frem for følelser og ånd, siger hun.