Foredrag med pastor Massoud

Torsdag den 4. oktober holder Massoud Fouroozandeh foredrag om sin bog ”Den Forbudte Frelse” i Købnerkirkens Kulturcafé.

Pastor Massoud

Massoud blev født i Iran i 1970. Ved ayatollah Khomeinis magtovertagelse i 1979 havde Massouds far mere end én finger med i spillet; og som trofast muslim og eliteelev blev Massoud koransanger på koranskolen i Teheran. Som 15-årig flygtede han fra krigstjeneste i Khomeinis hær i krigen mod Irak. Efter en dramatisk flugt med brækket ben og på krykker over de kurdiske bjerge til Tyrkiet endte han i Danmark.
I dag er Massoud præst og leder af Church of Love i Odense, en kristen frikirke for farsitalende nydanskere. ”Den forbudte Frelse” blev udgivet i 2006 og handler om hans livs rejse, der blev længere end blot turen fra Teheran til Odense. Foredraget begynder klokken 19.30.
Tabita