Seniorer på rejse i Indien

Danskere ”med gråt hår” tog på oplevelsesrejse i Indien og besøgte Operation Missions arbejde. Det ændrede dem alle.
Til februar arrangerer OM en ny rejse for seniorer. En flok danske seniorer var i februar i Indien for at se OMs arbejde. Det var så stor en succes, at der bliver arrangeret en ny rejse til februar 2008.

Alt virker fremmedartet i Indien. Her holder lærerinden advarende stokken bag ryggen.

Rejselederen var Svenn Strandberg, der arbejder som bogholder på Operation Missions kontor i Vanløse. Han havde fået den tanke, at OM skulle arrangere en rejse til Indien for seniorer, som havde tid og råd til at rejse.
– For mennesker med gråt hår, som han siger.
Da landsleder Bitten Skriver kom hjem fra sin 6 måneders rejse, havde hun fået nøjagtig den samme idé.

Besøgte kristne i slum

Den danske gruppe – varmt klædt på før afrejsen fra København. Senere røg overfrakkerne…

Det blev så til fire uger i Indien for seks danskere – først 14 dage i Mombay (tidl. Bombay) og derefter 14 dage i Bangalore.
– Det var en fantastisk positiv oplevelse for os alle, fortæller Svenn Strandberg begejstret.
– Men det var også chokerende. Der lugtede grimt i slummen. Og der var utrolig meget fattigdom. Folk lå og sov i midterrabatten…
I Mombay besøgte vi nogle af de børneskoler, som OM har oprettet. Vi legede med børnene, holdt bibeltimer med lærerne, bad med dem og underviste om det, vi blev bedt om.
Om aftenen kørte vi ud i slummen og besøgte folk og drak the og bad med dem.
Gaderne var kun to meter brede, og der lå en rendesten midt i gaden, ligesom i 1800-tallets København.
Vi besøgte f.eks. et hus, hvor den ene ægtefælle var kristen, mens den anden var hindu. På væggen hang der tre billeder af Shiva og et ovenover af Jesus.

Mange i kirke

– Om søndagen gik vi i kirke om formiddagen. Og da vi ikke havde andet at lave om eftermiddagen, tog vi igen i kirke, fordi det var så spændende at være med. Der var flere hundrede mennesker samlet, og det endte med, at vi på teamet bad for dem alle, fortæller Svenn Strandberg.

1200 km med tog

Efter opholdet i Bangalore rejste gruppen med tog 1200 km sydpå til Bangalore.
– Jeg undrede mig over, at der ingen tiggere var i toget. Men så opdagede jeg, at der stod en vagt i hver ende af toget med et gevær…
– Bangalore ligger højt, så klimaet er bedre end i Mombay. Husene er af mursten, men de er ikke mere luksuriøse end slumskurene i Mombay. Vi havde en lokal guide, som bl.a. lod os møde kvinder, som var flygtet fra et brahmin-hjem.
Vi mødte HIV-patienter, og i min angst for smitte spurgte jeg en medrejsende, hvordan HIV smitter. Da jeg fik det at vide, kunne jeg roligt tage dem i favnen og ikke være bange for smitte.
Vi besøgte en guldgraverby, hvor minen pludselig var lukket. Der var en skole med 250 elever. De havde lige haft besøg af et lægeteam, som havde fundet, at der var 11, som var raske….


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det ændrede os

Selvfølgelig kunne vi gøre en smule for inderne, men det væsentlige er nok ikke, hvad vi kan udrette, men hvad der sker med os selv, når vi er derude og oplever det. Ens bibel får kød og blod, og man bliver forvandlet af at se, hvad Gud gør, siger Svenn Strandberg.

Ny rejse til februar

Til februar 2008 arrangerer OM igen en rejse for seniorer. Da Svenn Strandberg skal håndtere andre opgaver, vil rejsen til februar blive ledet af Johannes og Berit Thomsen, der har mangeårig erfaring med at rejse i Indien.
Den bliver ikke på fire, men tre uger, da det også er anstrengende at være af sted. Ingen blev dog alvorligt syge på rejsen, selv om de indimellem fik en maveomgang, når de f.eks. børstede tænder med vand fra vandhanen.
– Det var ikke en turistrejse. Selvfølgelig kunne man også gå på indkøb, og jeg fik da f.eks. syet et jakkesæt for ingen penge. Men formålet var at besøge inderne og være Jesus’ forlængede arm, siger Svenn Strandberg.

Gud bankede på ruden
Svenn Strandberg er tidligere selvstændig. Han er oprindelig elektronikmekaniker, men har også drevet supermarkeder, en vinimport og haft en trykluft-virksomhed.
– Da jeg var ung sømand fik jeg mange breve fra min faster om, at jeg skulle omvende mig til Jesus, men det var først, da jeg var ældre og sad i brudte forhold, at jeg hørte, at ”Gud bankede på ruden”, fortæller Svenn Strandberg.
– Så blev jeg døbt for første gang. Da det samtidig gik dårligt med virksomheden, besluttede jeg at tilbyde min hjælp i kristent arbejde. Jeg har arbjedet for Pinsekirken, Willow Creek, Evangelisk Børnemission og nu OM. Og det er fantastisk at være med i den slags arbejde.


Artiklen fortsætter efter annoncen: