W. Smiths bedste koncert

Den 13. oktober gav Michael W. Smith sin tredje koncert i Danmark.Omkring 2.200 danskere mødte op i Forum Horsens og hørte budskabet om Guds kærlighed.
– Gud er en far, der er vild med dig, som synes, at du er vidunderlig. Når du finder ud af det, vil det forvandle dit liv, og det kan forandre verden. Det budskab er jeg kommet til Danmark med, sagde den verdenskendte lovsanger til danskerne.
Koncerten rummede et bredt repetoire fra Smiths populære lovsangs cd’er, som blev genopfrisket, og som publikum sang med på.
Smith gav også en smagsprøve på sit nye album ”It’s a wonderful Christmas” (Det er en vidunderlig jul), som er det første julealbum af kunstneren i ni år.
På koncerten instruerede han publikum i at synge med på omkvædet.
Aftenen blev rundet af med det nok største hits af alle Smiths sange – nemlig ”Friends” (Venner), og så en hilsen der var til at forstå: ”I’ll be back!” (Jeg kommer tilbage!)
Michael W. Smith bekendtgjorde efter koncerten til såvel arrangørerne fra Glow Concerts som til bandet, at dette indtil videre havde været den bedste koncert på hans tour.
Tabita