Ku’ det måles på Richter-skalaen?

Koncertanmeldelse og interview med Oslo Gospel Choir.
Oslo Gospel Choir var med til at forvandle den store idrætshal i Valby, København, til et tempel. Publikum blev revet med. Og det er netop for den slags åndelige oplevelser og publikummers vidnesbyrd, det dybt professionelle kor er blevet ved i snart 20 år. Hvis der viser sig at have været uventet udslag på Richter-skalaen den 13. december i Valby i København, så ved jeg hvorfor: Oslo Gospel Choir. Det var ikke et jordskælv. Det var gospel og Valbyhallen fyldt med vilde og berørte publikummer. Først blev der helt mørkt og stille. Så listede tusind julelys sig ind, da det kongelige danske musikkonservatoriums børnekor kom ind og sang aftenen i gang.
Så blev det Oslo Gospel Choirs tur. 1-2-3 – en eksplosion af klapsalver, og det lille kor med den store lyd havde indtaget scenen og publikums fulde opmærksomhed. Den tabte de ikke for et øjeblik i løbet af hele koncerten.
Dirigent Tore Aas, der dannede koret i 1988, skyggeboksede med koret og med publikum på skift, for ”Gospel er noget, man gør sammen”, fortalte han. Efter 3 hurtige, funkede soul-sange, sang de den stille ”Bridge over Troubled Waters” og så ”O, Come All ye Faithfull”, som voksede og voksede, med den ene mere imponerende solist efter den anden. ”Let us adore Him!” sang koret og pegede op. Koncerten var i gang og kunne ikke stoppes. Første time fløj væk.