At glemme at huske og huske at glemme

Min søn på 6 år har fundet en genial måde at fraskrive sig alt ansvar for sine handlinger – eller rettere: Manglen på handlinger. Hans standardsvar i øjeblikket er nemlig: Mor, du ved jo godt, at jeg er så glemsom!!!Hvor glemsom er du?
Kan du huske, hvor du sidst lagde dine briller, dit ur eller din mobiltelefon?

Kan du huske, hvornår du sidst roste din søn for noget, han havde gjort godt?

Kan du huske, hvornår du sidst sagde til din teenagedatter, at du elsker hende – uden betingelser?

Kan du huske, hvornår du sidst købte en buket røde roser til din kone?

Kan du huske, hvornår du sidst ringede til en gammel ven blot for at høre, hvordan det gik, og sludre lidt?

Kan du huske, hvornår du sidst sagde til din mand, at han skulle tage at køre en tur med sin fiskestang?

Kan du huske, hvornår du sidst IKKE var stresset?

Kan du huske, hvornår du sidst glædede dig over, at der kommer en ny dag i morgen med nye muligheder, udfordringer, glæder og sorger?

Og husk så ikke at glemme – eller glem så ikke at huske…
…at sige noget pænt til dem, du møder på din vej. Gode ord løfter op!
…at smile, når du er glad – det smitter!
…at dele din byrde med nogen, så du ikke skal bære den alene.
…at låne din skulder ud til dem, som har det svært.
…at sige til dine nærmeste, at du holder af dem.
…at vise med dine handlinger, at du ikke er ligeglad.
…at dele din tro med din næste, for det er det mest værdifulde, vi kan give videre i denne verden.