Tv-synspunkt
DR og TV2 har dårlig spot-etik

Danmarks to store offentlige tv-kanaler sender voldsomme reklamer for egne programmer på forkerte tidspunkter.SYNSPUNKT – Ved flere lejligheder har vi på det seneste i al hast måtte gribe ud efter fjernbetjeningen for at skåne børnene og for så vidt også vi voksne mod ”grimme” trailere eller spot for kommende udsendelser. Med ”grimme” spot mener jeg voldelige og skræmmende indslag, som ikke passer ind efter hverken børne-tv eller nyheder.
Fælles for spottene er, at de er sendt i børnenes primetime – altså inden sengetid. Men spottene omhandler programmer, som sendes senere på aftenen, hvor der er plads til voksentid foran skærmen.
I en weekend registrerede jeg eksempler på dårlig etik på både DR og TV 2. Både DR og TV 2 har etiske regler for voldelige indslag i sendetiden før kl. 21, og med eksemplerne fra weekenden lever de ikke op til deres egen etik.

Vent til efter kl. 21

I KLF Kirke & Medier arbejder vi meget intenst på at skabe gode og trygge seermuligheder for familierne. Derfor vil vi minde både DR og TV 2 om, at enten må voldelige og skræmmende indslag vente til efter kl. 21, eller også må spottene redigeres anderledes, så de ikke indeholder vold og uhyggelige monstre, som tilfældet var denne weekend. Og for den sags skyld mange andre tv-dage.
Journalist og næstformand i KLF Kirke & Medier
Jens Kr. Lynderup
Dalsvinget 13
6920 Videbæk