For meget hysteri om global klimaopvarming

Naturbladsredaktørs nytårshilsen: Global opvarmning er næppe menneskeskabt.Vi bliver bombarderet i medierne med historier om den ene voldsomme naturkatastrofe efter den anden. Om voldsomt vejr – oversvømmelse, tørke og stadig nye meteorologiske rekorder fra nær og fjern.

Simon Sørensen mener, der er tale om politisk hysteri uden hold i fakta.

Selv politikerne spår en grum tid forude, og meget af debatten drejer sig om at begrænse CO2-udslippet, som om det kunne løse problemet. Det er nærmest blevet ”politisk korrekt” at gå imod CO2.
Spørgsmålet er, hvor meget der er fakta og hvor meget, der er politisk hysteri, mener Simon Sørensen, der er redaktør af Naturbladet.
– Er skræmmekampagnerne om en global klimakatastrofe ikke hinsides al sund fornuft? spørger han. Han hæfter sig bl.a. ved, at der er udøvet censur i IPCC-rapporten om det globale klima, hvor man bevidst har undladt at se på f.eks.
solen som en mulig påvirkning af klimaet.
– Det virker som om, at CO2-teorien har udviklet sig til en religion, som ikke tåler anfægtelse, bemærker han.
– Hvis stigende mængder CO2 i atmosfæren skulle hæve klodens temperatur, hvorfor viser historien så faktisk det modsatte, nemlig øget CO2-koncentration som konsekvens af varmere klima?
Flere forskere er kommet frem til, at jordens klima nøje følger solens aktivitet med bl.a. solpletter. Det giver et glimrende sammenfald med nutidens klima-opvarmning.
Disse forskere sætter spørgsmål ved, om vi bittesmå mennesker er i stand til at ændre på det globale klima. De mener ligefrem, at CO2 er irrelevant og uden betydning i forhold til jordens klimaændringer.
Henri.

Læs mere her